Seden Skole i Odense er kommet af med nogle arabiske drenges elev- og lærerchikane ved at indføre et forbud mod at tale andet end dansk, når elever med forskellige nationaliteter er samlet. Men forbud er en dårlig idé, mener antropolog.
For syv år siden oplevede Seden Skole i Odense problemer med en række arabiske drenge, der var elever på skolens ældste klassetrin.
Drengene forsøgte at sætte dagsordenen ved at markere sig og chikanere skolekammerater og lærere på arabisk. Episoderne var ikke enkeltstående, og de andre elever blev utrygge, og derfor indførte skolen en ny regel for brugen af modersmål i skoletiden.
»I konfliktsituationer kunne de slå over i arabisk og finde på at stå og sige noget bag ryggen på lærere eller kammerater. Det, syntes vi, var problematisk og meget ubehageligt, ligesom det gav dårlig trivsel, og derfor lavede vi en regel om, at når forskellige nationaliteter er samlet på skolen, så taler man dansk,« siger skoleleder Carsten Høyer.
De pågældende arabiske elever har for længst færdiggjort folkeskolen, men reglen om at tale dansk gælder stadig på Seden Skole, hvor 30 pct. af eleverne er tosprogede.
»Dansk er skolens fællessprog, men hvis der sidder nogle tosprogede elever og taler indbyrdes på deres modersmål i et frikvarter, så er der ingen, som har ondt af det. Der må gerne tales andet end dansk, men ikke hvis der er nogen tilstede, som ikke forstår det talte sprog,« siger Carsten Høyer.
Tirsdag beskrev Berlingske, hvordan forsker Jalal El Derbas i sin phd.afhandling konkluderer, at nogle arabiske drenge ikke bruger deres modersmål til skolearbejde, men til at chikanere og mobbe særligt somaliere, piger og etnisk danske lærere.
Arabisk skal ikke udelukke andre
Ifølge Carsten Høyer har skolens krav om at tale dansk betydet, at chikane og mobning på fremmedsprog ikke længere er noget, der fylder på Seden Skole. Det er slut med ikke at kunne forstå, hvad ens skolekammerater eller elever taler om, og slår tosprogede elever over i deres modersmål i eksempelvis en konfliktsituation, bliver de bedt om at tale dansk.
Derfor tøver Carsten Høyer heller ikke med at anbefale samme ordning til andre skoler, der har problemer med chikane på andre sprog end det, som kammerater og skolens personale taler og forstår.
»Man skal ikke lave en konflikt ud af noget, som ikke behøver være det. Jeg synes, at man skal være åben over for, at elever af arabisk herkomst også har mulighed for at snakke deres modersmål, for det skader ikke nogen, men det skal ske i en sammenhæng, hvor man ikke udelukker andre,« siger han.
Både Dansk Folkeparti og S-folketingsmedlemmet, Lars Aslan Rasmussen, har foreslået, at det skal være et krav at eleverne taler dansk på folkeskolerne i Danmark. Men det er en dårlig idé, mener antropolog Laura Gilliam fra DPU på Aarhus Universitet. Hun har gennem flere år forsket i etniske minoritetsdrenges balladerolle i skolen.
»Jeg vil være bange for, at et forbud kan gøre arabisk til et hemmeligt balladesprog i skolen, og at det vil bidrage til, at arabisk bliver en del af den modkultur, som nogle af drengene dyrker. Dét at forbyde noget løser ikke nogen problemer, og det er i bund og grund også diskriminerende, for vi har jo ret til at tale forskellige sprog i Danmark,« siger Laura Gilliam.
Nogle arabiske drenge er søde og høflige
Hun ser hellere, at elevernes modersmål bliver anvendt til at sikre eleverne bedre læring i skolen.
»Hvis det forbydes, risikerer vi blot, at arabisk bliver forbundet med ballade og med noget, der er grimt og forbudt. Det, tror jeg ikke, er vejen frem i forhold til at ændre på børnenes opfattelse af deres identitet og adfærd i skolen. Når nogle elever bruger det til for eksempel mobning, handler det mere om adfærd og nogle negative relationer mellem børn, end om sprog.«
Men hvordan skal lærerne opdage det, hvis de ikke forstår arabisk?
»Det er en god pointe, og det er et stort problem, at skolerne ikke har kompetencerne. Vi bør have langt flere lærere med etnisk minoritetsbaggrund, der forstår eksempelvis arabisk.«
Laura Gilliam har i forbindelse med sin forskning fulgt flere skoleklasser med tosprogede drenge gennem længere tid, og hendes erfaring er, at der er meget stor forskel på elevernes opførsel.
»På nogle skoler så jeg samme adfærd (som forsker Jalal El Derbas, red.). Drengene var grove ved hinanden og ved lærerne og brugte sikkert også en gang imellem arabisk til at sværte hinanden til. Men det er svært at generalisere, for i andre klasser havde de arabiske drenge et rigtig godt forhold til deres lærere og var kendt som de søde og høflige drenge, der nok kunne have nogle skoleproblemer, men det var ikke på grund af deres opførsel,« forklarer hun.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at det er vigtigt, at skoleledelser og lærere griber ind, hvis der opstår parallelsprog, som bliver brugt til mobning.
»Eksemplet med skolen, der forbyder brug af sprog, der virker ekskluderende for andre elever, er et godt eksempel på lokal handlekraft og klar indgriben. Det er og bliver en lokal ledelsesopgave at sætte tydelige rammer for, hvilken opførsel man ønsker på den enkelte skole, og den model, der er rigtig på en skole, er det ikke nødvendigvis på en anden skole. Det, der til gengæld ikke er acceptabelt, er skoler, der vender det blinde øje til,« skriver ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.
