Ved du noget om sagen? Så kontakt BT på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Fem personer er kommet til skade i et stort fædselsuheld i Karlslunde nær Roskilde.

En bil med fem unge mennesker ombord kørte lørdag aften i grøften på Karlslunde Centervej. Det oplyser vagtchef Lars Galaz fra Midt- og Vestsjællands Politi til BT.

»Føreren mistede kontrollen over bilen på grund af et sving i vejen, så bilen røg ud over kanten og rullede rundt,« forklarer han.

»Flere af personerne er kommet alvorligt til skade,« tilføjer han.

Ifølge Ritzau er der tale om en soloulykke. En af de sårede er lørdag aften kørt med eskorte til Køge Sygehus, mens de øvrige fire passagerer bliver fordelt på andre sygehuse i regionen.

Tidligere på aftenen oplyste BTs mand på stedet, at fire ambulancer var nået frem til ullykkesstedet samt to vogne fra brandvæsenet:

»Den fjerde ambulance er lige ankommet, og en motorcykel er i gang med at spærret vejen. Bilen er kørt eller blevet skubbet i hvert fald 100 meter over marken.«

Politiet fik meldingen kl. 20.21. Senere på aftenen blev Karlslunde Centervej spærret af, ifølge Ekstra Bladet. Det vides ikke, hvornår vejen åbner igen.

BT følger sagen...