16 år efter likvideringerne af ni handicappede serbere, bliver tidligere danske FN-soldater nu indkaldt som vidner. Soldaterne var øjenvidner til drabene, der blev begået på en skole i den kroatiske by Dvor, men først efter B.T.s afdækning bliver sagen nu taget op.
Massakren blev orkestreret af 12 uidentificerede forbrydere og fandt sted 8. august 1995 - blot ganske få meter fra en dansk FN-lejr med 200 danske soldater i kampberedskab.Soldaterne fik imidlertid aldrig ordrer til at gribe ind over for de camouflageklædte forbrydere, som derfor uhindret kunne dræbe de handicappede ned en for en med AK 47-rifler. Herefter forsvandt soldaterne fra gerningsstedet.
Efterfølgende opgav FN at stille nogen til ansvar for krigsforbrydelsen; øjensynligt fordi de danske soldaters signalementer af forbryderne var utilstrækkelige. Men på baggrund af B.T.s afdækning af sagen har Serbien nu iværksat et samarbejde Danmark for at få forbrydelsen opklaret. Det bekræfter den danske statsadvokat for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, her til aften over for bt.dk.
- Vi har fået en begæring om retshjælp fra serbiske myndigheder, og vi er selvfølgelig indstillet på at hjælpe, siger hun.
Tidligere onsdag udsendte den serbiske anklagemyndighed for krigsforbrydelser en pressemeddelelse om samarbejdet med Danmark. Her fremgår det, at den offentlige anklager, Vladimir Vukcevic, snarligt vil tage til København for at mødes med statsadvokat Birgitte Vestberg. Vukcevic ønsker blandt andet at afhøre den tidligere danske FN-soldat Jan Wellendorff, som så flere af likvideringerne.
- De er velkomne til at afhøre mig. Jeg skal gerne fortælle alt, hvad jeg så. Desværre er det efterhånden så mange år siden, at det kan være svært at huske det hele i detaljer. Samtidig havde forbryderne ens uniformer på, så de var svære at skelne fra hinanden, siger Jan Wellendorff.
Siden B.T. for lidt mere end tre uger siden første gang skrev om massakren, har serbiske og kroatiske medier beskæftiget sig indgående med sagen. Parterne har desuden gensidigt beskyldt hinanden for at stå bag krigsforbrydelsen, ligesom familiemedlemmer til de dræbte har slået fast, at de agter at lægge sag an mod Danmark for sin rolle i sagen.
Et retsopgør mod Danmark vil dermed nærmest blive identisk med en sag, hvor efterladte slægtninge anklagede Holland for sit medansvar i den såkaldte Srebrenica-massakre. I juli 1995 - måneden inden henrettelserne på de handicappede i Dvor - undlod hollandske FN-soldater at forhindre et gigantisk folkedrab, hvor omkring 8.000 muslimske flygtninge blev slået ihjel af bosnisk-serbiske styrker.
Efterfølgende krævede to efterladte familier erstatning fra den hollandske stat. Og selvom Holland efter en seks år lang retssag endte med at blive frikendt for sit medansvar i massakren, måtte hele den hollandske regering i 2002 træde tilbage som følge af sagen.
Hidtil har den danske forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) dog ikke ønsket at svare på, hvorvidt hun ønsker de danske soldaters rolle undersøgt. Et krav der ellers er fremsat af Enhedslistens Frank Aaen.
Det var den pensionerede oberst Jørn Jensen, som i 1995 var styrkechef for de danske FN-soldater. Men hverken Jørn Jensen eller kompagnichef for de 200 danske soldater i Dvor, major Jørgen Kold, har over for B. T. ønsket at forklare, hvorfor de ikke gav soldaterne de nødvendige ordrer til at forsøge at stoppe henrettelserne af de ni handicappede.
