De seneste to nætter er der blevet observeret to lyskegler over København. Og ingen - som i INGEN - ved hvor de kommer fra, og hvad de skyldes.

Kalder København på Batman? Er vi udsat er nærkontakt af tredje grad? Lægger et Uidentificeret Flyvende Objekt an til landing? Har Kødbyens diskoteker udvidet spotlys-sortimentet?

Hovedstadens nattehimmel er de seneste to nætter blevet lyst op af to kraftige lyskegler, der drejer rundt, som kom de fra et fyrtårn.

Meget mystisk.

Ikke mindre mystisk blev det hertil morgen, da Berlingske ringede til kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Hos Teknik- og Miljøforvaltning har man intet hørt eller set om de to lyskegler.

Kommunen foreslog, at vi ringede til Lufthavnen.

Hos Københavns Lufthavne har man intet hørt eller set om de to lyskegler.

Lufthavnen foreslog, at vi ringede til Trafikstyrelsen.

Hos Trafikstyrelsen har man intet hørt eller set om de to lyskegler.

Trafikstyrelsen foreslog, at vi ringede til Københavns Politi.

Hos Københavns Politi har man intet hørt eller set om de to lyskegler.

Sporet er koldt. Ingen kan sætte lys på mystikken.

Hjælp os

Vi skal bruge jeres hjælp, kære læsere.

Ved I, hvor de to lyskegler kommer fra? - så skriv til BT på 1929@bt.dk