Det blev lidt mere hektisk end forventet, da Stig Pryds skulle slå verdensrekorden i dyk på åbent vand.
Han klarede det. Nu har han verdensrekorden, men det var en del mere nervepirrende end planlagt. Sådan lød det fra fridykkeren Stig Pryds, da han igen trak vejret over vandoverfladen.
»Jeg blev overvældet over alle de mennesker, og min nervøsitet steg 200 procent. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, når man skal have styr på sin puls,« sagde fridykkeren efter han havde slået verdensrekord.
Et stort antal lokale beboere var dukket op på havnen og blev hilst velkommen af Nyborgs borgmester. Alle kom for at se Stig Pryds, der også selv er fra egnen.
Stig Pryds dykkede ned under vandet omkring klokken 12, og med omkring en meter til vandoverfladen svømmede han ud langs havnekajen i Nyborg Havn med en monofinne på fødderne. Han skulle svømme længere end 177 meter ud i havnen, hvis han skulle slå verdensrekorden, og han klarede det. Den nye verdensrekord lyder på 180 meter, og Stig Pryds var tilfreds, selvom det var sværere end forventet.
»Det store ståhej omkring mit dyk gjorde, at jeg ikke kunne få pulsen ned inden dykket. Jeg havde altså ikke klaret bare én meter mere, for så var min krop lukket ned, og jeg var faldet i søvn.«
For fridykkeren handler det om at ligge lige på grænsen. Pulsen skal være rigtig langt nede for at undgå, at han forbrænder for meget ilt, men samtidig vil kroppen gerne lukke ned, når han er under vand og ikke trækker vejret.
Han fortæller, at han tidligere har øvet sit dyk på helt andre præmisser, nemlig i svømmehal.
»Jeg har dykket i et bassin på 25 meter, og når man gør det indendørs, så kan jeg hele tiden sige til mig selv, ‘bare 25 meter mere’. Det bliver til rigtig mange vendinger, når man svømmer 200 meter uden at trække vejret, men det er meget lettere end på åbent vand.«
Ude i havnebassinet var vandet meget koldere, og Stig Pryds kunne dårligt orientere sig om, hvor langt han havde svømmet.
Efter cirka 100 meter svømmede han under en bro og bemærkede, at vandet blev mørkere. Derefter følte han, der var lang vej igen, og måske ville han ikke klare det, tænkte han. Det var den tanke, der også i første omgang fik Stig Pryds til at blive nervøs inden han tog sin sidste vejrtrækning.
Da han nåede til de 177 meter, var der et mærke på bunden, som indikerede, at han havde gennemført. Derfra lod han sig glide lidt længere og lod sig stige op for at få luft. I alt tog det ham mellem 2.40 og 3 minutter at svømme distancen på 180 meter.
Egentlig havde han håbet på at svømme omkring 200 meter, men det store psykiske pres fra de mange deltagere gjorde, at Stig Pryds krop ikke var gearet til mere end de 180.
