Kan man sidde i fred på en bar med en drink i hånden midt i nattelivets frie rum – uden at en fremmed mands hænder bevæger sig ned over ens numse eller strejfer taljen?

Sjældent, mener 19-årige Cecilie Hammerstrøm, som Berlingske møder i det københavnske natteliv til tonerne af Rihanna, som kælent synger »baby, this is what you came for«.

Det er imidlertid slet ikke fremmede mænds berøring, Cecilie Hammerstrøm er taget i byen for at føle.

»Jeg synes, at det er ekstremt grænseover­skridende, at folk tager en på røven eller klasker den i forbifarten. Nogle mænd tager det som en selvfølge, at fordi en kvinde er i byen og måske er dressed up, så er det okay at rage løs. Men det er ingen adgangsbillet, og jeg vil have lov at styre, hvem der rører ved min krop,« siger hun.

Debatten om, hvor meget eller hvor lidt kvinder bliver udsat for klap i numsen eller begramsninger på bryster i det offentlige rum, har raset i de senere år.

Nu slår en ny måling, som TNS Gallup-måling har udført for Berlingske, for første gang fast, at 37 procent af danskerne mellem 18 og 35 år har oplevet ufrivillig berøring af deres kroppe i nattelivet. Af dem er over halvdelen, 57 procent, kvinder. Til sammenligning har 18 procent af mændene oplevet at blive fysisk berørt mod deres vilje.

Blandt de unge kvinder, der har oplevet fænomenet, har hver fjerde været udsat for en ufrivillig berøring ti gange eller mere. 87 procent af kvinderne svarer også ja til, at de én eller flere gange har oplevet en berøring, som var grænseoverskridende. Hver femte har endda oplevet noget, der enten burde blive eller allerede er blevet anmeldt til politiet.

Berøring er et samfundsproblem

Nattelivet har altid været et sted, hvor grænser bliver udfordret med flirtende, berusede øjne og kække scorereplikker. Vi er som nation stolte af, at begge køn kan gå i byen med hinanden, men ufrivillige berøringer er og bliver chikane. Ja, faktisk er det en afvigende adfærd, siger kønsforsker Kenneth Reinicke fra RUC. Når danske kvinder i stort omfang ikke kan gå i fred for mænds hænder og i mindre grad omvendt, er det et samfundsproblem, vi ikke kan snige os uden om.

»Vi kan åbenbart ikke finde ud af at have en ordentlig omgang med hinanden. Selv om mange nok bilder sig ind, at det er et kompliment, når de giver én et klap i røven eller befamler brysterne, er det jo tydeligvis ikke sådan, det bliver opfattet. Der er også en stærk diskurs med manden, der er drengerøv på den der kække og politisk ukorrekte måde, og når kvinderne så kritiserer det, lyder svaret: »Jamen, du kan jo lide det«. Det er en kultur, hvor vi accepterer dårlig opførsel fra mænd og har svært ved at kalde det for krænkelser, fordi der hersker en stærk samfundsmæssig forsvarsmekanisme,« siger Kenneth Reinicke.

Skal lære at respektere grænserne

Af TNS Gallup-målingen fremgår det, at 78 procent af mændene og kvinderne har oplevet ufrivillig befamling af deres bagdel, 21 procent er blevet befamlet på kønsdelene, og samme antal er blevet kysset. Blandt kvinderne er det 30 procent, der har oplevet befamling af brysterne.

Og hvilken følelse får man i kroppen, når et par fremmede hænder beføler en, når man ikke selv har sagt ja?

Størstedelen er enige om, at en ufrivillig berøring kommer med et seksuelt ladet motiv. Mens kvinderne fortrinsvis finder det irriterende, krænkende og føler sig ydmyget, bange og kede af det, er mændene ligeglade, synes at det er sjovt eller føler sig begærede, når deres krop bliver rørt ved af kvinde­hænder.

»Det afslører, at det er et fænomen udført mest af mænd og til stor gene for kvinder. Det er jo et problem, at så mange kvinder oplever det som en krænkelse, og at nogen også føler sig direkte bange. Det siger noget om den berettigelse, som mange mænd bekender sig til. Er jeg ikke bare en sød, charmerende fyr, og bør du ikke tage det som et kompliment i stedet for at være så snerpet? Det er en opfordring til især mænd om at se sig selv i øjnene, når det gælder deres opførsel over for det modsatte køn i nattelivet. De skal lære at respektere de fysiske grænser og være mere empatisk indlevende over for kvinderne,« siger kønsforskeren.

»Det er jo bare for sjov«

På Sjus Bar i Indre By er elever fra 3.g på Nærum Gymnasium samlet over øl i et sofaarrangement. Såvel selskabets ene pige som dets fire drenge har prøvet at blive pillet ved mod deres vilje i bylivet, men deres reaktion på berøringerne er forskellig, som også TNS Gallup-målingen konkluderer.

»Jeg oplever det mest som en joke, hvis en pige tager på mig. Jeg ser det i hvert fald ikke som grænseoverskridende, men jeg ville aldrig selv berøre en pige, jeg ikke kender. Det overskrider en privatsfære og er et klart no go,« siger 18-årige Christian Kampen.

Han bliver suppleret af kammeraten Johan Sølver:

»Mange drenge synes helt sikkert, at det er en slags positiv opmærksomhed at blive rørt ved af fremmede piger, mens jeg tror, at pigerne mere ser det som et overgreb,« siger han.

Drengene må ikke nær så ofte som deres veninde, Amalie Neerup Larsen, lægge krop til ufrivillige berøringer.

»Jeg oplever ret ofte at blive rørt af fremmede mænd, især på Roskilde Festivalen. Tit når jeg slet ikke at reagere, og jeg ved heller ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Alle mine veninder har også haft mindst én episode, så jeg tror, at mange piger er blevet vant til, at det sker i nattelivet,« siger hun.

Hos Dansk Kvindesamfund møder man også holdningen om, at »det jo bare er for sjov«. Igennem de seneste tre år har man her selv indsamlet beretninger fra danske kvinder om sexisme i hverdagen i projektet Stop Sexisme.

»Det, vi hører hele tiden fra mange unge kvinder, er, at det er et massivt problem nærmest ligegyldigt, hvor de opholder sig. De føler ofte, at det er svært at sige fra over for det. Men det er jo ulovligt at krænke andre. Derfor er det vigtigt at vi har den her debat om at kunne sige fra og sætte grænser overfor hinanden både i hverdagen og ude i nattelivet,« siger Sara Ferreira, styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund.

De »stive mænd« og »perverse berøringer«

Hun mener, at piger meget tidligt bliver bevidste om at beskytte deres krop fra fremmede folks hænder. For eksempel når de får at vide, at man skal passe på og ikke klæde sig for udfordrende.

Nogle kvinder holder helt op med at gå i byen eller tage på festivaler. Andre lader være med at tage de søde, korte shorts på, og de fleste vælger at bide nogle oplevelser i sig, som de egentlig ikke vil bide i sig. Mest af alt begrænser kvinderne sig selv.

»Kvinderne begynder at tænke over, om deres bryster nu også er for store eller dækker sig selv til, fordi de ikke orker alle kommentarerne. De bliver meget bevidste om deres krop, og de føler sig udsat,« siger Sara Ferreira.

Hvordan kan vi komme det til livs?

»Det er vigtigt at vi i en tidlig alder begynder at tale om grænser med vores børn – at det er ok at sætte dem og at man skal respektere dem, der gør det. Seksualundervisningen kunne også komme ind på, hvordan vi omgås hinanden. Jo tidligere man kan sætte ind, desto bedre.«

Tidligere på måneden skrev SF Ungdoms landsformand, Nanna Bonde, indlægget »Det er mandens ret at rage på kvinder« i Berlingske. I det raser hun mod »perverse berøringer fra stive mænd«, og TNS Gallup-målingens tal overrasker hende »desværre ikke«:

»Det bekræfter min fordom om, at jeg ikke er den eneste kvinde, som ofte oplever den her befamling. Jeg synes, at det er helt vildt vigtigt at få et fokus på problemet og dets omfang, for det kræver en kulturændring, når så mange mennesker – især mænd – mener, at det er okay at røre ved kvinder uden at have fået lov,« siger Nanna Bonde.