Folketinget vil i fremtiden gøre det lettere for donorbørn som Ina og Josephine at finde deres biologiske far. Men hundredvis af danske donorbørn har allerede den mulighed. Deres donorfar har nemlig fravalgt anonymiteten.

Det kom som et chok for Ina Rosdal Lauridsen og Josephine Barløse, der i går ved et tilfælde og nærmest for rullende kamera fandt ud af, at de faktisk er halvsøstre.

At blive forenet med sin biologiske familie kan for fremtidens rodløse teenage-donorbørn blive langt lettere - mere om det længere nede i artiklen. 

For 18 år siden benyttede Ina og Josephines mødre sig af den samme anonyme sæddonor, da de valgte at blive insemineret med sædceller fra sædbanken.

LÆS MERE:
 

De to piger var inviteret i Aftenshowet på DR for at tale om et nyt lovforslag, der i fremtiden skal gøre det lettere for donorbørn at finde frem til deres biologiske far og søskende.

Fremover skal donorer og vordende mødre in spe nemlig selv have mulighed for at vælge, om de vil bruge sæd fra en anonym donor eller en 'åben' donor.

Uenige søstre

Ina var for forslaget, og har de seneste par år brugt en del kræfter på at finde sin far. Josephine vel nærmest imod. Hun mener ikke, at der er nogen grund til at opsøge en fremmed mand, der for 18 år siden tjente lidt håndører ved at være sæddonor.

I venteværelset foran tv-studiet gik det op for dem, at de har samme donornummer - altså samme biologiske far.

Ina virkede overordentligt begejstret for at pludselig at finde en søster. Josephine var langt mere skeptisk.

- Jeg tror ikke på det, sagde Josephine.

Lovforslaget - som der er bred opbakning til i Folketinget - bliver først fremsat i marts, men vedtagelsen synes at være en formalitet.

Faderen kan findes

Der findes imidlertid allerede flere hundrede donorbørn i Danmark, der uden problemer kan finde frem til deres biologiske far, hvis og når, de måtte ønske det.

En af de to store sædbanker i Danmark, Nordisk Cryobank, har nemlig siden 2005 ladet deres donorer frivilligt tage stilling til, om de ville være anonyme eller ej. Omkring halvdelen af bankens aktive donorer - cirka 125 - har valgt at være 'åbne' donorer.

Sæden fra de åbne donorer må ikke bruges på lægelige klinikker, men derimod gerne på private jordmoderklinikker i Danmark.

- Det er en forholdsvis lille del af donorsæden, der går til de klinikker. Det meste bliver solgt til udlandet. Men jeg tror ikke, jeg er helt i skoven, hvis jeg siger, at der vel er omkring 500 donorbørn, der er født efter 2005, som kan få kontakt til deres fædre, hvis de vil, siger direktør Peter Bower til bt.dk.

- Jeg har ikke det nøjagtige tal på stående fod. Men det er nok i den størrelsesorden. Det er i hvert fald næppe 1000, siger han fra sin mobiltelefon fra Telaviv.

Hver sæddonor kan få lov til at sprede sine gener til maksimalt 25 danske kvinder. Dertil kommer, at hans sæd kan sælges til udenlandske kvinder. Danmark er nemlig storeksportør af skandinaviske gener til verdensmarkedet.