Det er en kæmpe fejl, at et flertal i Københavns kommunes teknik- og miljøudvalg har besluttet at give grønt lys for nedrivningen af flere historiske bygninger på Vesterbro. Det mener både borgere og eksperter. Det er et kæmpe tab, der vil smadre København og gøre den mindre unik, lyder det.
Kraner i gadebilledet er fast inventar i København. Og en tom grund har de seneste mange år været synonym med, at der skulle bygges nyt.
Men nok er nok, og at et flertal i Københavns kommunes teknik- og miljøudvalg bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance tirsdag besluttede at give grønt lys til nedrivningen af de såkaldte ’Slagtergårde’ på Enghavevej på Vesterbro, har vakt vrede hos både borgere og historieeksperter.
Hanne Fabricius, der er arkæolog, foredragsholder og forfatter til flere bøger om Københavns historie er rasende over udvalgets beslutning:
»Jeg er så vred. Jeg er målløs. Rasende. Det er fuldstændig rædselsfuldt. Det er pamperi på højeste plan, at man river ned for at bygge til dem, der i forvejen har penge nok til at købe i København. Selve karreen er for lille til, at man kan bygge almene boliger. Så det er kun til de rige,« siger hun med henvisning til, at Slagtergårdene skal lade livet for at give plads til byggeri af nye boliger.
»De politikere, som har besluttet det her, de er helt kultur- og historieløse. De ved ikke, hvad de har fat i. De er ved at smadre København og Vesterbro,« lyder det fra Hanne Fabricius, der mener, at området ville være bedre tjent ved at blive lavet om til et byrum med caféer, som ville komme borgerne til gode og give stemning.
Hanne Fabricius er ikke den eneste, der er vred over beslutningen om nedrivning. Kampen om Slagtergårdene har varet i ti år, og næsten 9.000 personer har skrevet under på at bevare de gamle huse. 299 har sendt et høringssvar til kommunen. Dertil kommer, at Københavns Bymuseum har opfordret til at bevare bygningerne, mens Slots- og Kulturstyrelsen direkte har vurderet, at området er bevaringsværdigt.
Historiker og geograf Paul Hartvigson, der har et godt kendskab til København og blandt andet foretager byvandringer, forstår heller ikke, hvorfor bygningerne ikke bliver bevaret. Han betegner området som et skævt og underligt hjørne, som oser af historie.
»Som historiker skal man kunne forstå det økonomiske motiv. Men for byen og helheden er det et tab. Det er et sjældent sted, der er ikke meget tilbage af den slags. Det forbinder os med fortiden, og gør byen mere interessant at leve i. Historien har en værdi, som ikke helt kan måles i penge,« siger han og tilføjer:
»Der er fremragende eksempler i København på, at det kan betale sig at bevare den slags ting. Nyhavn var også noget gammelt lort, som man ville rive ned i 20’erne og 30’erne, men man valgte at lade det blive – og nu er det en vigtig del af Københavns ’brand’. Der skal bevares lidt af det gamle for, at det nye har en værdi,« siger han.
På de sociale medier vælter det også ind med vrede kommentarer til beslutningen om nedrivning – blandt andet på BTs facebook side, hvor nedrivningen er blevet debateret:
Københavns Teknik- og Miljøborgmester, enhedslistens Morten Kabell, har selv været fortaler for en bevarende lokalplan for stedet, men fik ikke politisk flertal.
»Jeg er utrolig ked af, at det ikke lykkedes at skaffe flertal for at bevare det historiske miljø omkring Slagtergårdene til trods for et stort lokalt engagement. Sagen viser desværre, at der nogle gange kan være langt fra ord til handling i politik, hvor mine kollegaer ellers gerne taler om at lytte til københavnerne og at bevare de enkelte bydeles særlige karakter,« siger han i en udtalelse på Københavns Kommunens hjemmeside.
Beslutningen om nedrivningen skal nu behandles i i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
