Se om deres arbejdsdag er længere eller kortere end din
Der eksisterer mange myter om lærernes arbejde. Få styr på fakta her.
Der findes uden tvivl lærere, der nærmer sig de to nedenstående fortællinger om arbejdstiden for lærerne i folkeskolen. Men opgjort i tal viser en undersøgelse af lærernes faktiske tidsforbrug i en række kommuner, at den gennemsnitlige arbejdsdag på folkeskolerne er noget mindre ekstrem.
Myte 1
Der er misundelseshistorien om den dovne lærer med de lange ferier, der hver dag får tidligt fri og siger, at han "forbereder" sig, når han vasker bil, køber ind og går tur med hunden. En lærer, der afviser ethvert forældreønske om ture, møder og arrangementer med, at han ikke har "timer" nok til det.
Myte 2
Og der er modpolen - de tårevædede beretninger om altopofrende helte, der har et arbejde, som ville få alle andre til at løbe skrigende bort. Fra tidlig morgen til sen aften er lærernes arbejdsdag plastret til med en enorm mængde undervisningstimer, bureaukrati, umulige børn og endnu mere håbløse forældre, der hver eneste aften kimer læreren ned for at få taget særlige hensyn til deres eget lille forkælelse trofæbarn.
Fakta - Sådan er det i virkeligheden
Lang arbejdsdag - lang ferie: Lærernes daglige arbejdsdag er rundt regnet en time længere end almindelige lønmodtageres. Det skyldes, at lærernes arbejdstid er fordelt på 200 årlige arbejdsdage, hvor almindelige lønmodtagere arbejder 227 dage om året. Lærerne betaler altså for deres lange ferier ved at have en længere arbejdsdag. Lærernes arbejde kan dog fordeles på op til 209 dage.
Loft over maksimal undervisningstid: Kommunen og den lokale lærerkreds aftaler et loft over den maksimale undervisningstid. Loftet har typisk ligget på 25-26 lektioner (à 45) om ugen. Men loftet er teoretisk, da stort set alle lærere har andre opgaver. Undervisningstimetallet nedsættes alt efter, hvor mange andre opgaver man har. Lokalt aftales en "omregningsfaktor", som afgør, hvor mange arbejdstimer, der knytter sig til en undervisningstime, og hvor meget undervisningstimetallet skal nedsættes på grund af andre opgaver.
Stor forskel mellem lærere: I gennemsnit udgør undervisningen 39,6 procent af lærernes samlede arbejdstid. Det svarer til 21,8 lektioner om ugen eller tre timer og 16 minutter om dagen ud af en arbejdsdag på 8,4 timer. Men der er stor variation mellem lærerne, fordi mange udfører særlige hverv på skolen som for eksempel skolebibliotekar, tillidsrepræsentant eller vejleder. To-tredjedele af lærerne har således 20-24,9 lektioner på en uge. Et stort mindretal af lærerne (30 procent) har færre end 20 lektioner på en uge. Et lille mindretal (3 procent) underviser 25 lektioner eller mere om ugen.
Erfarne lærere underviser mindst: Antallet af lektioner falder med lærernes alder, således at lærere under 30 år underviser to lektioner mere om ugen end lærere, der er i 50'erne. Dette skyldes, at det især er lærere med erfaring, der tildeles de særlige opgaver på skolen, der giver nedslag i undervisningstimetallet. Desuden er der aldersreduktion for lærere, der er fyldt 60 år. Uden at blive trukket i løn har de ret til at få nedsat skoletiden med 175 timer årligt.
Kilde: Tallene stammer fra en analyse af lærernes faktiske arbejdstid, som KL gennemførte blandt 14.800 lærere på 450 skoler i 35 kommuner i skoleåret 2011/2012. Faktuelle oplysninger om aftalen er hentet fra KL og Danmarks Lærerforening.
