En væltet grisetransport skaber torsdag morgen kø på Østjyske Motorvej E45.

Transporten kørt af motorvejen og fortsat ud på en mark, hvor den er væltet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken er sket i det sydgående spor på strækningen mellem afkørsel 54 Ejer Bavnehøj og afkørsel 55 Horsens N og skaber i øjeblikket lidt kø i den travle morgentrafik, da det ene spor er lukket.

Politi og redning er dog på stedet og i fuld gang med at rydde op efter ulykken.

»Vi er ved at bjærge grise og danne os et overblik over, hvor meget overlast de har lidt ved ulykken,« fortæller vagchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund.

»Vi gør det så hurtigt, vi kan, men det er noget tungt materiel, vi skal have frem, og derfor tager det jo noget tid. Hvornår vi er færdige er endnu uvist,« siger vagtchefen.

Chaufføren fra grisetransporten er blevet kørt på skadestuen. Han er ifølge vagtchefen lettere tilskadekommen.

Opdateres..