Flere tusinde danskere har fået brev med erstatningskrav for ulovligt download af film. Og nu er advokatfirmaet, der repræsenterer filmproducenter og rettighedshavere, snart klar med de første retssager.
Det kan blive dyrt bare at smide brevet i skraldespanden, hvis man er én af de efterhånden adskillige tusinde danskere, der har fået henvendelse fra en advokat med krav om erstatning for ulovligt download af film på ens internetadresse – den såkaldte IP-adresse. Kravet lyder typisk på 1.500-2.200 kroner.
»Man skal selvfølgelig ikke betale, hvis man ikke mener at have gjort noget ulovligt, men man skal omvendt heller ikke bare ignorere brevet, for så risikerer man rykkere eller inkasso,« siger specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Ulrika Folkmann-Schjerbeck. »Derfor råder vi de forbrugere, som har fået henvendelsen, selv om de ikke har downloadet ulovligt, til straks at kontakte det pågældende advokatkontor og gøre opmærksom på fejlen.«
Det er flere års kamp mod tiltagende piratkopiering, der har fået filmbranchen til at tage håndfaste metoder i brug ikke bare over for ulovlige internettjenester som Popcorn Time og Bit Torrent, men også over for de brugere, der med eller mod bedre vidende bryder loven.
Foregår i alle samfundslag
»Det er et kæmpe problem, som foregår i alle samfundslag, af alle aldersgrupper og alle steder i landet,« siger Jeppe Brogaard Clausen fra advokatfirmaet NJORD, der repræsenterer en række producenter og rettighedshavere. »Filmbranchen er nødt til at gå både efter dem, der distribuerer, og dem, der benytter de ulovlige tjenester. Men brevene skal i lige så høj grad ses som en oplysning til folk om, at der på deres IP-adresse foregår noget, som de måske ikke er klar over eller ikke har tænkt er ulovligt. «
Derfor er han glad for Forbrugerombudsmandens melding, som han håber vil få flere til at reagere på brevene.
»Det er ingen hemmelighed, at den del bare smider brevet i skraldespanden, og der er vi nødt til at vurdere, om folk skal trækkes i retten, hvis de fortsætter med at downloade ulovligt,« siger han.
»Vores fornemmeste opgave er at få disse sager løst uden for retten. Men omvendt er der også behov for at få noget praksis på området. Den seneste afgørelse er fra 2008 og baserer sig på en sag fra 2004, og siden er der sket rigtig meget i udviklingen på internettet og de sociale medier. Lige nu har vi et par sager, som det ville være fint at få en dommer til at se på, og hvor vi er meget tæt på at udtage stævning.«
Mangler officiel vejledning
Også RettighedsAlliancen, der repræsenterer flere end 85.000 rettighedshavere inden for film, musik, tekst og design, har fokus på piratkopiering på internettet.
»Men vores strategi er en anden. Vi skelner skarpt mellem brugere og bagmænd. Bagmændene skal vi gå hårdt efter sammen med politiet, men brugerne skal guides og vejledes i at færdes lovligt på nettet,« siger direktør Maria Fredenslund.
Når det er sagt, har RettighedsAlliancen konstateret, at brevene fra advokaterne rent faktisk udfylder en funktion ved at gøre folk opmærksomme på, at der sker noget ulovligt på deres IP-adresse, som de måske ikke er opmærksomme på.
»I vores rådgivning oplever vi forældre, der – på trods af brevets form og stil – er glade for at have fået et værktøj, så de kan fortælle deres børn, at de er på ulovlig grund. Men vi havde hellere set, at det var det officielle Danmark, der lancerede en service, så forældre eller skoler let kunne finde ud af, om et site var ulovligt – og hvorfor. Det mangler fuldstændig i dag,« siger Maria Fredenslund.
Forbrugerombudsmanden har ikke taget stilling til, om advokaternes praksis er lovlig eller ulovlig.
»Hvis folk rent faktisk har downloadet ulovligt, kan det være en udmærket måde at få sagen afgjort på. Men hvis det ikke er tilfældet, og man fortsat bliver afkrævet betaling, bør man kontakte sin egen advokat eller advokatvagten, der yder gratis retshjælp,« siger Ulrika Folkmann-Schjerbeck.
