Skal unge, arbejdsløse akademikere servere kage og kaffe på en af byens caféer eller lægge al energi i at få lige præcis det job, der både tilsvarer uddannelsesniveau og egne drømme? Mens dimittendledigheden stiger, råder fagforeningerne til dagpenge – i første omgang.
Kundeservice. Kassen. Omstillingen. Kiosken. Floor manager. Parfumen. El-artikler.
»En blæksprutte. Over det hele.«
26-årige Mie Fischmann Jørgensen begyndte på Aalborg Universitet i sommeren 2009. Præcis fem år senere satte hun sig som nyudsprunget kandidat i kommunikation i kasselinjen i Bilka Skalborg i Aalborg. Det var det naturlige valg, fortæller hun. Mie Fischmann Jørgensen havde sagt »på beløbet?« i Bilka, allerede før hun begyndte på universitetet, og givet byttepenge retur under studierne som supplement til SUen. Og selv om eksamensbeviset giver adgang til job længere oppe ad karrierestigen, om man vil, trak Bilka – på grund af kolleger, læring og penge. Og hvorfor sige op?
»Jeg har da haft brug for mine kommunikative evner. Man skal aflæse folk. Hvordan de opfører sig, hvad de ønsker. Jeg har primært stået i kundeservice,« fortæller Mie Fischmann Jørgensen.
Mens det politiske fokus på Christiansborg de seneste måneder har været på kontanhjælpsmodtageres arbejdsvilje i et land, hvor sammenfald af sociale ydelser og kommunale tilskud i nogle tilfælde gnider ryg med de lavest lønnedes løncheck, har landets nyuddannede akademikere svært ved at trække sig helt fri af krisens hængedynd.
5.520 af landets 11.368 ledige akademikere dimitterede for maksimalt to år siden og er dags dato på dagpenge, viser den nyeste ledighedsstatistik for marts 2015 fra Akademikernes Centralorganisation (AC). Mens den gennemsnitlige bruttoledighed blandt akademikere faktisk er faldet med tre procent sammenlignet med marts sidste år, er ledigheden for den samlede dimittendgruppe steget med 3,9 pct, så ledighedsprocenten for dimittender i marts er på 26,5 pct.
I hele 2013 og 2014 var der i alt 7.297 akademikere, som mistede dagpengeretten.
Samtidig peger tal på, at der faktisk er job at hente – især hvis akademikerne er villige til at søge bredt og under det niveau, som de er uddannet til. Blandt andet i detailbranchen og restaurationsbranchen. En hurtig søgning på jobindex giver flere end 100 ledige stillinger, hvis man søger på »butiksassistent«.
IDA: Tag ikke et kaffejob
Men selv om 877 akademikere har mistet dagpengeretten i løbet af de første tre måneder af 2015, og 181 akademikere gået direkte fra bøgerne til dagpenge – og ud af dagpengesystemet, vil akademikernes fagforeninger ikke med det første anbefale de unge, veluddannede ledige at tage et job væsentligt under uddannelsesniveau.
Ingeniørerne er generelt i høj kurs, men dimittendledigheden blandt ingeniørerne var i sidste måned ikke desto mindre 26,3 pct. Alligevel rådgiver man i ingeniørernes fagforening, IDA, de unge til ikke at tage et hvilket som helst job.
»Der er bud efter vores medlemmer, så vi råder til, at de skal lave det, de er uddannet til. Hvis de nyuddannede kaster sig ud i kaffejob og så videre, så tager det for meget af deres energi. Det er et fuldtidsjob at søge arbejde, og det kan være svært at nå, hvis man har et fuldtidsjob ved siden af,« siger Kenneth Carstensen, der er karriererådgiver hos IDA.
»Hvis man arbejder i en kaffebar i et år, så kommer man let for langt væk fra det, man er god til, og så smuldrer selvtilliden nemt. Som hovedregel anbefaler vi, at man skal målrette sin søgning dér, hvor man har sine kvaliteter,« siger han.
Også Dansk Magisterforening, der er landets største A-kasse med fokus på humanistiske kandidater, råder nyuddannede medlemmer til at holde fokus på at finde »et relevant job«, men mener samtidig, at det langtfra er en ulempe at tage et andet job, så længe det ikke fjerner fokus fra jagten på det rigtige job.
»Første skridt er at søge bredt som akademiker. Lykkes det ikke, bør man være pragmatisk. Jeg vil ikke direkte anbefale til nyuddannede, at de skal tage et ufaglært job, for løn- og ansættelsesvilkår kan være meget svingende. Så kan frivilligt arbejde være en bedre idé. Men hvis man er i en situation, hvor man har søgt i to år – aldrig har haft studierelevant arbejde og er ved at miste dagpengeretten, så skal man gøre, hvad man kan for at få smør på brødet og erfaringer,« fortæller Karsten Lodahl Madsen, der er karrierekonsulent i Dansk magisterforening, og fortsætter:
»Jeg synes ikke, at akademikere skal tage en masse løse job, men man skal ikke underkende, at det kan være et pres, hvis man går lang tid uden et job,« siger han.
Jagten på drømmejobbet
Mie Fischmann Jørgensen havde sidste arbejdsdag i Bilka for en måned siden. Postnummeret begynder nu med et to-tal, dagpengene er valgt til, og jagten er sat ind på et job som journalist, tekstforfatter, kommunikationskonsulent eller content writer i København.
Hun har søgt cirka 40 job fra basen i Aalborg og været til enkelte samtaler.
»Ved siden af 50 timers arbejde om ugen,« som hun siger.
Men det er ikke nok.
»Jeg er nødsaget til at bruge mere tid på ansøgninger. Mange siger, at man skal tage ud og besøge virksomheder, skrive flere uopfordrede ansøgninger, kaste dem i nakken på folk. Det har jeg ikke tid til med 40-45 timer i snit i Bilka. Man har ikke samme muligheder for at søge job, som hvis man er på dagpenge. Nu giver jeg det en chance,« fortæller hun.
Da POLITIKO kontaktede den største fagforening for akademikere, DJØF, lød svaret fra en af mange karrierekonsulenter, at tiden er bedst brugt på at finde det rette job, der matcher uddannelsen. Senere uddyber chefkonsulent i DJØFs karriere- og kompetencecenter, Thomas Kantsø:
»Vi vil råde nyuddannede til at tage et hvilket som helst job, når de er færdige, fordi vi ved, det er lettere at få et andet job, når man allerede er på arbejdsmarkedet.«
Senere lægger Mette Knudsen, rådgivningschef i DJØF, sig midt imellem:
»Vi rådgiver til, at man skal starte med at søge job, hvor man kan bruge sin uddannelse. Men før man mister modet – det kan for nogen være efter et halvt år – vil det være en rigtig god idé at søge hvad som helst for at holde sig i gang, og for at stå bedre på arbejdsmarkedet. Vi vil ikke anbefale, at man på dag ét søger et ufaglært job i detailbranchen eller et rengøringsjob. Men ofte er en nyuddannet akademiker også overkvalificeret til et rengøringsjob, og får det derfor ikke,« siger Mette Knudsen og fortsætter:
»Det virker ikke seriøst at stå med et nyt kandidatbevis i hånden og søge et job som rengøringsdame.«
Men netop det mener man faktisk i Dansk Arbejdsgiverforening. Her er beskeden til nyuddannede, unge akademikere klar. Man kan sagtens arbejde og søge job samtidig, og danske virksomheder vil hellere ansætte unge med initiativ end unge uden. Find et job – nu.
»Hvordan kan man tro, at man er bedre stillet i forhold til et job ved at være på dagpenge end ved at tage initiativ til at tage en anden type job end det job, man gerne vil have. Man skal tage vare på sig selv og komme videre. Job er ikke noget, nogen kommer og giver én. Man har pligt til at tage alle job, som man kan bestride,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.
Dødsensbesværlige dagpenge
For Mie Fischmann Jørgensen er jagten på ønskejobbet for længst gået ind, nu i København. Overskudet er nu større til at søge job, fokus er skærpet. Hendes samtaler med fagforeningen har indtil nu primært handlet om reglerne for selvvalgt ledighed og CV-fokus.
»Jeg var virkelig glad for Bilka. Det er en rigtig god arbejdsplads. Og det tog mig noget tid at komme til terms med, at jeg nu skal ud i det dér dagpengesystem, som alle siger er dødsensbesværligt. Men du er nødsaget til at bo i den by, som du vil arbejde i. Derfor flyttede jeg. Jeg har kun søgt job i København. Det er dér, jeg vil gøre karriere.«
