På tværs af brytkassen har han et meget langt ar. Som 20-årig kunne han pludselig ikke trække vejret og havde en galopperende puls 130, selvom han sad stille. Casper Palmvigs hjerte ville ikke mere.
Søndag er der KMD Ironman i Københavns gader, og blandt deltagerne er Casper Palmvig. I to år har han trænet op til sit livs udfordring. Selv beskriver han det som en magtkamp med egen krop - for kan han gennemføre en Ironman, kan han alt. Men han har haft lidt sværere forudsætninger end mange andre, og for otte år siden var han tæt på at dø.
Han troede, det var lungebetændelse, som sikkert kunne behandles med simpel peniciillin, da han tilbage i 2007 ringede til lægevagten. Cykelturen på vej til fritidsjobbet i gymnasiet var umulig, og han var nødt til at stoppe op, fordi han havde åndenød og en høj puls. Selv syntes han, det var mærkeligt. Han havde aldrig fejlet noget, og han var i god form, fordi han dyrkede kampsport og styrketræning 10-15 timer om ugen.
På Hillerød Hospital løb sveden af ham, fordi kroppen kæmpede for fulde gardiner, også kom lægen med den skræmmende udmelding efter en skanning: Venstre hjertekammer er for stort. Han havde ingen forvarsler fået, og nu var han pludselig alvorligt syg.
»Jeg havde ingen idé om, hvad det betød. Om det krævede medicin, eller om jeg ville dø af det. Hjertet er jo ret vigtigt, tænker man i første sekund,« siger Casper Palmvig, som i dag læser fysioterapi.
Casper Palmvig gik kun i gymnasiet, men blev tiltagende dårlig af sine hjerteproblemer. Han kunne ligefrem se brystkassen flytte sig af de kraftige slag. Kort tid efter blev han indlagt på intensiv på Rigshospitalet, hvor alvorligheden begyndte at gå op for ham.
»Min familie fik at vide, at der var en risiko for, jeg ikke ville overleve. Jeg blev dårligere og dårligere, mistede orienteringen og vidste ikke, hvem der besøgte mig på hospitalet,« fortæller han.
Casper Palmvigs tilstand var så kritisk, at han skulle have det næste, ledige hjerte i Skandinavien. Men hjerter er ikke lette at skaffe, så som midlertidig løsning kunne lægerne give ham en kunstig hjertepumpe. Og sådan en fik han hurtigt, fordi han hostede blod op og ikke ville overleve en weekend uden akut operation.
Der gik derefter 20 måneder, før der kom et hjerte til Casper Palmvig. Dagene efter lå han i respirator uden kræfter til selv at trække vejret eller hoste slim op. Han var svækket og lammet i højre side af kroppen.
På trods af en lang sygdomsperiode i en ung alder er han kommet styrket igennem det. Og ifølge lægerne har han fået et ungt og stærkt donorhjerte. Det tyder noget i hvert fald også på, da han i skrivende stund er i gang med den sidste del af Ironman-ruten - et maraton - i Københavns gader.
»Mit mål er at gennemføre. Gerne under 13 timer. Men mest af alt vil jeg gerne vise andre med alvorlig sygdom, at det er muligt at komme tilbage til et aktivt liv. Og samtidig sende et signal til alle andre om, at hvis man siger ja til organdonation, kan man give det her videre til andre,« sagde Casper Palmvig til BT inden ekstremløbet:
»Det var været en lang periode, og træningen påvirker også familien. Der er mange tanker og følelser blandet ind i mit projekt. Det bliver svært at beskrive, hvordan jeg har det, når det er overstået. Sidste år var jeg kun publikum, men det var imponerende og rørende at se folk gennemføre. Man kunne næsten mærke de følelser, de går igennem,« fortæller han.
Som 'opvarmning' til ekstremløbet denne søndag har Casper Palmvig gennemført tre halve ironman, så han ved, hvad det kræver. Ikke desto mindre var han inden start spændt på, hvordan kroppen vil klare den dobbelte udfordring. Men det vigtigste for ham er at gennemføre.
Man kan følge ham på ruten her.
