Besparelser kan blive meget dyre. Tøndersagen hænger stadig som en sort sky over Tønder Kommune, der som mange andre kommuner kæmper med svindende befolkning, og som i mange andre kommuner er løsningen at få børnefamilier til at flytte til. Men uanset hvor mange penge kommunen bruger på daginstitutioner og skoler, har Tønder svært ved at slippe af med sit dårlige ry.
Når mørke skyer af stæreflokke hvirvler rundt i solnedgangen over Tøndermarsken, er det et drabeligt slag mellem flere tusinder stære og en rovfugl, og stærene flygter ikke bare. Flokken bølger frem og tilbage i et forsøg på at komme op over rovfuglen, og når det lykkes, samler de mange tusinde fugle sig i tæt kugle. Pludseligt arbejder rovfuglens vingefang imod den.
I et koordineret angreb skider og gylper de mange tusinde små stære løs, så det hagler med klistrede klatter ned over den angribende rovfugl, og mens mindre flokke af stære kan have held til at genere rovfuglen så meget, at den giver op, kan store flokke af stære sende så mange kilo gylp og lort i hovedet på rovfuglen, at den mister evnen til at flyve. Stærene skider simpelthen rovfuglen ned. Ornitologer har af og til været heldige at observeret fænomenet, og de har fundet forkomne rovfugle indsmurt i stærelort. Af og til dør rovfuglene lige frem af sult, fordi de ikke kan komme på vingerne igen. Så stærke er stæreflokke, hvis de er mange nok. Antallet betyder noget.
I Tønder Kommune bliver antallet af borgere mindre og mindre. De unge flytter væk for at få en uddannelse, og de kommer ikke igen, og imens bliver den resterende befolkning ældre og ældre og dyrere og dyrere for kommunen. Knap 10 procent af befolkningen er forsvundet siden kommunalreformen, selvom økonomien er god og arbejdsløsheden under tre procent.
Af og til sætter borgmester Henrik Frandsen (V) sig ved computeren og tjekker, hvordan Tønders omdømme har det. Han skriver ”Tønder” på Google og ser, hvad søgemaskinen foreslår.
»Det er ikke Tønder Festival eller Tøndermarsken, der står øverst,« siger han og giver sig til at remse alle de gode ting, som kommunen burde være kendt for op.
Her blev den verdensberømte møbelsnedker Hans Jørgen Wegner født og uddannet, her laves nogle af de bedste pølser i Danmark, her er et af verdens største spisekamre for fugle, her produceres aluminiumsdele til stort set alle biler, der bliver produceret i Europa.
»Men det er Tøndersagen, folk husker. Den står altid højt, når man googler Tønder,« konstaterer borgmesteren.
Ikke noget at komme efter
Ingen talte om Udkantsdanmark eller Den rådne banan før Tøndersagen. Imens mørket og disen indtog marsklandet i Sønderjylland i efteråret 2005 kom det frem, at et forældrepar igennem flere år havde lejet deres døtre ud til adskillige fremmede mænd, der begik seksuelle overgreb mod dem. Detaljerne trodsede de mest perverse fantasier, og hverken Løgumkloster Kommune, hvor familien boede først, eller Tønder Kommune, som familien flyttede til, formåede at gribe ind før politiet foretog de første anholdelser i 2005. Kommunen havde sparet på området, og socialrådgivere sad dengang med 55 sager ad gangen.
Det er længe siden, men Google og den offentlige hukommelse er ligeglad, og det er ret uheldigt, når Tønder Kommune er afhængig af tilflyttende børnefamilier, hvis den skal overleve i længden.
Siden dengang har der været flere grimme børnesager rundt omkring i landet, men det hele begyndte med Tøndersagen.
»Tøndersagen er et kommunalt traume for os, og nu er børnesager et område, vi har prioriteret enormt højt,« siger borgmesteren.
Kommunen samarbejder med Socialstyrelsens Taskforce på området, kommunen har fyret alle relevante medarbejdere og ansat folk med forstand på området og kommunen er netop blevet færdig med at gennemgå 3.000 sager fra 2007 og frem til i dag for at sikre sig, at alle lærer af eventuelle fejl.
»Jeg sidder med hjertet i halsen, for jeg ved endnu ikke, hvad der gemmer sig blandt de 3.000 sager, og der skal jo ingenting til, før kommunens ry bliver endnu værre,« siger Henrik Frandsen.
»Men det er nødvendigt. Der må ikke være noget at komme efter i de her sager,« siger han.
Natur er afhængig af mennesker
Alle taler om børnefamilier og unge mennesker i Tønder, og i valgkampen er spørgsmålet ikke, om skoler og daginstitutioner skal have flere penge. Spørgsmålet er hvor mange flere penge. Tønder Kommune bruger allerede mere end gennemsnittet i Danmark. Venstre vil gerne sætte lidt ekstra af, Socialdemokraterne lidt mere end Venstre, men det er slet ikke nok, mener den ny lokalliste Borgerlisten, som vil bruge penge, indtil Tønder har Danmarks bedste skoler.
Selv langt ude i marsken på vejen på det indre dige nær grænsen til Tyskland taler ornitologer og fårehyrder uopfordret om børnefamilier. På den her årstid blokerer Leons Fåreavl jævnligt vejene i marsken, når får skal skilles fra bukke blandt sæsonens lam.
Leon Sønnichsen og hans assistent kører bag flokken i en pick up truck og en firehjulet motorcykel, mens fårehunden Pita samler eventyrlystne får op. Uden Pita er det umuligt. Selv firehjulstrækkere har det svært i den våde marsk. Leon taler til Pita, som var den et menneske. »Kom så, hent dem! Også hende der nede bagved«. At lære en hund at forstå den slags tager mange år, og derfor kan man ikke bare blive fåreavler, hvis man pludseligt bliver træt af sit kontorjob i storbyen. Det er et fag, der skal læres, og der findes ingen skole. Kun praktik.
»Vi mangler unge mennesker. Der er jo ikke nogen til at tage over på drifter som den her,« siger Leon Sønnichsen, imens fårene pruster og hoster i folden ved siden af.
»Det der er Florian. Han er fra Rumænien, og jeg ved sgu ikke, hvad han hedder til efternavn, det står nok på kontrakten, men vi er nødt til at ansætte folk langvejsfra, for der er ikke nogen unge hernede,« forklarer Leon Sønnichsen om sin assistent.
Der er mere end Leons Fåreavl på spil. Marsklam er naturligt saltet af marskens græsarter og derfor efterspurgt på Københavns bedre restauranter, og så kræver fredningen af Tøndermarsken, at den bliver græsset ned.
Marsken bliver sump uden græsning og nye generationer af fåreavlere. Landmændene i kommunen fortæller samme historie. Deres børn tog væk for at læse. Nu kommer de på besøg til jul.
Borgmesteren er bekymret. Kommunen har lige nu en solid økonomi, men den kan hurtigt komme ud af kontrol, hvis udviklingen fortsætter. Der bliver færre børn i kommunen, men for at være attraktiv har kommunen valgt at afsætte en tredjedel af det samlede budget til Børne og Skole-området, og bruge penge på at have pasningstilbud i selv de mindste landsbyer. På skoleområdet har man så valgt at samle skolerne i fire selvstyrende skoledistrikter, hvor man investerer i kvaliteten. Samtidig bliver de ældre ikke bare flere, de bliver også ældre, end fremskrivningerne for blot få år siden spåede. De skal også have pleje. Tønder Kommune bruger flere og flere penge på alle slags borgere, mens antallet af skatteydere falder og falder.
»Hvis medierne så bare havde kaldt det Løgumkloster-sagen. Det var jo der, det værste foregik,« siger borgmester Henrik Frandsen.
Retskafne menneskers fantasi
Formanden for Børn og Skoleudvalget, Henrik Mehlsen (S), og forvaltningens chef på området, Henrik Schou, har booket et mødelokale i Skærbæk Fritidscenter, som er et af kommunens tiltag for børnefamilier. Her er kunst på væggene, to store haller, en svømmehal, en bowlinghal og en lille landsby af feriehuse, så blandt andre ungdomslandsholdet i fodbold kan leje sig ind.
Så er der da lidt barnelatter og livsglæde i baggrunden, mens kommunens indsats mod misbrug af børn udredes.
»Når man som politiker hører om de her sager, så udfordrer det ens følelse af retskaffenhed. De fleste retskafne mennesker har jo ikke fantasi til at forestille sig, hvad der foregår. Og det skal vi så prøve alligevel, og vi skal oven i købet forsøge at lægge et budget for det,« siger Henrik Mehlsen.
De to Henrikker kigger på hinanden. I efterårsferien har kommunen været nødt til at rykke ud til en familie og fjerne et barn. Budgettet er allerede overskredet med seks millioner kroner.
»Det bliver dyrt,« siger Henrik Schou.
»Men vi har lavet en aftale om, at vi er fuldstændigt åbne om, hvad der foregår, og så er der en god forståelse for at pengene bare skal findes, for vi kan ikke forudsige den slags, og budgettet må aldrig blive afgørende for, om eller hvornår vi griber ind,« siger Henrik Mehlsen.
At fjerne et barn fra hjemmet kan koste kommunen omkring to millioner kroner om året, men det er kun de direkte udgifter.
»Der kommer sjældent særligt velfungerende mennesker ud af det, og vi ser mange af dem igen som sociale klienter senere i livet,« siger Henrik Mehlsen, og sociale klienter koster også penge.
Derfor er kommunens langsigtede plan faktisk en investering.
»Vi kan ikke undgå de her sager fuldstændigt. De bliver ved med at komme, men vi er blevet bedre til gribe ind tidligere, og faktisk viser alle undersøgelser, at det virker bedst at gribe ind, før barnet er født,« forklarer Henrik Mehlsen.
Så der er et økonomisk incitament til at gribe ind tidligere, men det har vel hele tiden været der. Hvad er det I gør anderledes i dag i forhold til før 2005?
Henrikkerne kigger på hinanden, og Henrik Schou nikker til Henrik Mehlsen, der så fortæller.
»I 2015 var vi nødt til at fyre direktøren på området. Vi politikere havde gennem længere tid sat penge af og fokuseret på området, men så kom der alligevel et par sager, og det viste sig, at der var, lad os sige, uoverensstemmelser mellem det, vi fik at vide, og så virkeligheden,« fortæller han.
»Jeg tror, at alle gjorde, hvad de kunne, men der var en kultur i forvaltningen, hvor man gav indtryk af, at der var styr på det for at få fred til at løse problemerne. Man følte måske ikke, at der efter Tøndersagen var nogen grund til at tale problemerne op. Men det dur sgu ikke,« siger Henrik Mehlsen.
System for børnenes skyld
Direktøren blev fyret og kommunen kontaktede socialstyrelsens Task Force, og alle kommunens tidligere sager blev gennemgået, og det var ikke fordi, der som sådan var blevet sjusket, men der var ingen fast metode, og indsatsen var langt hen ad vejen ikke dokumenteret. Det bliver den nu.
»Nu prøver vi at nedbringe antallet af sager per socialrådgiver og frigive tid, så socialrådgiverne på ugentlige møder kan diskutere sager med hinanden. Dernæst ved at opbygge dokumentationssystemer, for vi har valgt et system, vi tror på, men hvis det så ikke viser sig, at være tilstrækkeligt, så kan vi gå tilbage og se, hvad der ikke virkede, og hvad der har virket i andre sager,« forklarer Henrik Schou.
Så I sætter et system over den individuelle socialrådgivers vurdering?
»Vi har set, hvad der sker, når der ikke er et system, og nu laver vi et system, der sikrer, at hvert barn for flere forskellige socialrådgiveres vurdering, og vi sikrer at arbejdet bliver dokumenteret, så vi kan lære af det. Vi kan selvfølgeligt ikke fortælle om de enkelte sager, men vi prøver at være fuldstændigt åbne om, hvad der foregår. Vi har jo set, hvor galt det kan gå,« siger Henrik Schou.
Hvad har Tøndersagen kostet Tønder Kommune?
»Det er nok næsten umuligt at gøre op. Vi har overvejet at lave brandingkampagner for at ændre vores image, men indtil videre har vi valgt at fokusere på at gøre kommunen til at godt sted at være for børnefamilier, og så håber vi, at folk lige så stille opdager det,« siger Henrik Schou.
»Vi har faktisk også talt om, at kommunen kunne skifte navn,« siger Henrik Mehlsen, men kommunen kom fra det igen, for man vil på ingen måde signalere, at man ikke tager ansvar for det, der skete.
»Indtil videre arbejder vi på gode forhold for børn, og det kan folk jo se, hvis de går ind på kommunernes Landsforenings hjemmeside. Vi bruger jo langt flere penge på pasningstilbud og skoler end de fleste kommuner.«
Tror I, at børnefamilier slår op i statistikkerne på KL eller tror du de begynder på Google?
De to Henrikker kigger på hinanden og sukker.
»Vi kan ikke gøre andet end at arbejde på det her og fortælle, at vi bruger en tredjedel af kommunens budget på børn, og at vi efterhånden har bedre styr på de her grimme sager end de fleste andre kommuner. Det har vi Socialstyrelsens ord for, og vi har fået ros af Børns Vilkår. På et tidspunkt opdager folk nok også, hvor meget vi investerer i skoler,« siger Henrik Mehlsen.
Men det tager tid. Og imens bliver der færre og færre skatteydere til flere og flere udgifter.
Håber på udflytning
Borgmesteren håber på hjælp fra regeringen, imens han arbejder på kommunens image. Hvis kommunen kunne få lov til at lave en aluteknikker-uddannelse, ville der være noget, der både kunne holde på de unge og de to aluminiumsfabrikker, der ellers mangler arbejdskraft.
»Jeg ville ønske, at regeringen var så modig, at den turde flytte statslige arbejdspladser helt ud i det sydvestlige hjørne af Danmark. Det ville rykke noget«, siger borgmester Henrik Frandsen.
Regeringen kan også hjælpe med noget andet. I stedet for en markedsføringskampagne om gode forhold for børn, har kommunen besluttet at gå ind i det store dansk/tyske filmprojekt ”I krig og kærlighed” om afslutningen på første verdenskrig, hvor en zeppelinhangar i Tønder Kommune spiller en hovedrolle. Det kræver umiddelbart tre mio. kr. på årets finanslov.
»Jeg har talt med finansministeren om det, og det er jo småpenge i det store billede,« siger borgmester Henrik Frandsen, som indrømmer, at tidligere kommunal støtte til filmatisering af Erling Jepsens bøger ikke ligefrem har kastet positiv omtale af kommunen af sig.
»Men det her, det virker. Det er vi overbeviste om,«siger borgmesteren.
