Kommuner har så svært at finde midlertidige boliger til de mange flygtninge, at de må indlogere dem på hoteller. Nogle steder i flere måneder. Men det er dyrt, og det er dårligt, erkender kommunerne.

Kommunerne bruger millioner af kroner på at huse flygtninge på hoteller og kroer, fordi de ikke kan finde andre midlertidige boliger til dem. Men dette gør det endnu sværere at integrere flygtningene, og det koster kommunerne ekstra mange penge, lyder det fra borgmestre og kommunalpolitikere.

Alene i årets første ti måneder har en kommune som Frederiksberg brugt 3,6 millioner kroner på hotelværelser til flygtninge, mens den foreløbige regning i Frederikssund Kommune på hoteller og kroer lyder på cirka 2,7 millioner kroner.

»Det er ikke holdbart. Stort set alle de flygtninge, vi har modtaget i år, bor på den måde. Vi skal tage imod 129 i år og står til det samme antal næste år,« siger Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V).

Samme melding lyder fra andre kommuner. Den kommer samtidig med, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har meddelt, at Danmark bør oprette statsdrevne, midlertidige flygtningelandsbyer, så kommunerne ikke står alene med opgaven med at huse flygtningene – en opgave, der formentligt ikke bliver mindre næste år, hvor så mange som 25.000 ventes at søge asyl.

I Hørsholm Kommune har de ifølge borgmester Morten Slotved (K) været nødt til at lave en tillægsbevilling som følge af »de stigende udgifter på boligområdet«. Han skønner, at Hørsholm i år har brugt »nogenlunde det samme« som Frederiksberg på at huse flygtninge midlertidigt på blandt andet hotelværelser og i campinghytter.

»Vi er totalt pressede. Vi skal løse opgaven, men vi kan ikke gøre det optimalt. Når flygtningene sidder på et hotel, kommer de ikke i gang med selve integrationsprocessen,« siger Morten Slotved.

Danske boligsøgende må vente længere

Landet over melder kommuner om store problemer med at finde såvel midlertidige som permanente boliger til de 12.000 flygtninge, som de ifølge Udlændingestyrelsen står til at modtage i år. Ikke mindst fra Syrien. De har fået asyl og dermed midlertidig opholdstilladelse og skal derfor i kommunale integrationsforløb på typisk tre år.

Flygtningene har retskrav på at få anvist bolig. Det betyder som tidligere beskrevet i Berlingske, at danskere i akut bolignød kan komme til at vente længere på en almennyttig bolig.

»Det er med til at skabe en negativ stemning, og det er den vej, det går lige nu,« sagde Tårnby-borgmester Henrik Zimino (S) tidligere i år til Berlingske.

Landet over mangler kommunerne almennyttige boliger, og derfor leder de med lys og lygte efter andre måder at huse flygtninge på. Nogle steder lejer de private værelser eller lejligheder, bygger nyt og etablerer boligpavilloner, andre steder indretter de nedlagte plejehjem og børnehaver til midlertidige boliger eller tager campinghytter, hoteller og vandrehjem i brug.

Helsingør Kommunes borgmester, Benedikte Kiær (K), kalder det »rigtig skidt at skulle tage hoteller i brug«. Et hotelværelse er ifølge hende »ikke det bedste udgangspunkt for at blive integreret i lokalsamfundet«, ligesom mange penge til hoteller betyder færre penge til andre kommunale opgaver.

»Vi har bare ikke tomme boliger klar, når der kommer et rykind af flygtninge. De boliger, vi har til rådighed, er allerede optaget.«

Helsingør står i år til at skulle modtage 144 flygtninge i integrationsforløb. Den foreløbige hotelregning lyder på en lille halv million kroner.

»Nogle er nødt til at bo midlertidigt på hotel i flere måneder, fordi vi er så pressede,« siger Benedikte Kiær og oplyser, at kommunen i øjeblikket har seks-syv flygtninge boende på hotel.

En af dem er 21-årige Dawood Assal fra Syrien. Han flygtede til Danmark med sin onkel, der i dag bor i Odense. Dawood Assal kom til Helsingør i april og har siden da boet i en hotellejlighed på Sleep2Night, som han lige nu deler med en anden mandlig flygtning fra Syrien. Det koster ham cirka 2.200 kroner om måneden, som kommunen trækker fra hans kontanthjælp. Vand, varme og resten af lejen betaler kommunen.

»Det er fint at bo her,« siger han: »Og tæt på min sprogskole.«

Når Dawood Assal bliver færdig med sprogskolen, vil han gerne læse til elek­tronik­ingeniør.

Du har boet her siden april. Det er er lang tid på hotel. Vil du gerne have dit eget?

»Ja, også til når jeg engang begynder at læse,« siger han.

Helsingør: København bør ikke gå fri

Den årlige nettoudgift per flygtning i Helsingør Kommune er mindst 62.000 kroner. Det samme gælder per person, der bliver familiesammenført.

Helsingørs borgmester efterlyser hjælp fra Christiansborg. Bandt andet er hun fortaler for, at en kommune som København ikke længere skal være såkaldt nulkommune og altså også til at tage imod flygtninge.

»Staten kunne godt begynde at se lidt på, hvordan man fordeler flygtningene. Det virker lidt underligt, at landets største kommune med rigtig mange penge går fuldstændig fri,« mener Benedikte Kiær.

Formand for socialudvalget i Frederiksberg Kommune, Pernille Høxbro (K), erkender, at kommunen har brugt »rigtig mange penge« på at indlogere flygtninge på hotel. Men kommunen har i løbet af i år indrettet flere nye, midlertidige boliger, og derfor bor ingen flygtninge i øjeblikket på hotel.

Frederiksberg skal i år modtage 150 flygtninge og kan foreløbig se frem til 190 næste år.

»Vi gør meget ud af at bruge pengene rigtigt, men vi har været i en situation, hvor vi ikke har kunnet gøre andet at have flygtninge boende på hotel,« siger Pernille Høxbro.

Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), vurderer, at kommunerne kan få en endnu større opgave med at integrere flygtninge næste år.

»Vi er i dialog med regeringen. Noget af det, vi efterlyser, er, at vi kan få løsnet de stive regler, så vi nemmere kan udnytte de muligheder for boliger, der rent faktisk er til rådighed ude i kommunerne,« siger han.