Politiet har torsdag aften anholdt en 33-årig mand og sigtet ham for drabet på kendis-pusheren Andreas Dybdahl. Han bliver lige nu fremstillet for lukkede døre i et grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg.

Bt.dk erfarer, at der er tale om en person, der er tidligere straffet, og som er godt kendt af politiet.

- Vi har i går aftes foretaget en anholdelse af en 33-årig person, som vi sigter for drabet på Andreas Dybdahl. Der er tale om en person, der har relationer til Hells Angles, fortæller politikommissær ved Københavns Politi, Steffen Steffensen, til bt.dk.

Den 33-årige er både sigtet for at dræbe Andreas Dybdahl med fire skud i hoved og krop og for at have videresolgt ikke under 400 gram kokain til Andreas Dybdahl i ugerne op til drabet. Salget skal ifølge sigtelsen være sket på kommisionsbasis, så Andreas Dybdahl har solgt stoffet videre.

Anholdelsen fandt sted i går omkring kl. 17 i nær Jægersborggade på Nørrebro i København., og ifølge politiet gjorde den 33-årige ikke modstand.



Politiet oplyser, at afdelingen for organiseret kriminalitet langt fra er færdige med efterforskningen i sagen, men afviser at kommentere, om der vil komme flere anholdelser. 

Siden drabet er det kommet frem, at Andreas Dybdahl tidligere har l, men politiet mener på nuværende tidspunkt ikke, at drabet skulle have relation til den sag.