En alvorlig ulykke har torsdag aften fundet sted mellem en personbil og en knallert på rute 453 i Bryrup, Midtjylland. En mand har mistet livet.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, fortæller til TV Midtvest, at knallertføreren døde på stedet, mens en person i bilen er uskadt.

Tidligere oplyste den vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, til BT, at knallertføreren var kommet alvorligt til skade, men det viser sig altså nu, at han omkom ved ulykken. Den vagthavende oplyste i øvrigt:

»Vi får en bilinspektør derned, som skal undersøge uheldsstedet. Vi ved endnu ikke, hvordan det er sket,« siger han.

Politiet er i gang med oprydningen efter ulykken, og Lars Even fortæller altså, at der skal foretages nogle forskellige undersøgelser ude på stedet. Derfor er vejen midlertidigt spærret, og han opfordrer bilister til at finde en anden rute.

»Vejen vil være spærret et stykke tid,« lyder det fra den vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er sket en alvorlig ulykke på rute 453 i Bryrup.
Der er sket en alvorlig ulykke på rute 453 i Bryrup. Foto: Google Maps
Vis mere

Opdateres...