Marlene Olesen er ikke dansk.
Hun er 43 år og født i Sydkorea. Da hun var halvandet år gammel blev hun adopteret og har fået en dansk opdragelse af forældrene i Sønderborg. Dansk dagpleje, dansk børnehave, dansk folkeskole og gymnasium, og i dag er hun uddannet sociolog. Men i sidste måned fandt hun ud af, at et flertal i Folketinget ikke betragter hende som 'dansk'.
»Det er jo absurd, for hvad er jeg så? Fortæl mig, hvad jeg er, hvis jeg ikke er dansker. De tager jo min identitet fra mig. Det kan de ikke bare gøre – så er de i det mindste nødt til at give mig en ny,« siger Marlene Olesen.
»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«
Sådan lyder en del af den tekst, Folketinget vedtog 9. februar, om antal beboere i Brøndby Strand med indvandrerbaggrund.
Som Marlene Olesen ser det, er efterkommere fra ikkevestlige lande, som hende selv, ikke det samme som ’danskere’ i den vedtagne tekst. Selvom Marlene Olesens forældre udvalgte hende for 42 år siden, tog hende med til Danmark og hele hendes opvækst har fortalt hende, at hun er dansk, har Folketinget nu taget den identitet fra hende.
Nu føler hun sig ikke engang som andenrangsborger. Hun føler sig kasseret. Hun er slet ikke borger i Danmark længere, siger hun.
»Jeg har i mere end 40 år troet, at jeg var dansk. Det er jeg så ikke. Det bliver jeg meget harm over, og jeg vil bare gerne vide, hvad jeg så er,« siger Marlene Olesen.
Hos Adoption og Samfund har teksten i forslaget også vakt bekymring.
»Følelsen af, at vi ikke er accepterede som danske, er en ubærlig følelse for os alle, børn, unge og voksne adopterede,« skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Det har også givet Adoption og Samfund anledning til at stille et par spørgsmål, som Marlene Olesen også søger svar på:
»Betyder det nu, at alle vi internationalt adopterede til Danmark skal betragte os selv som ikke-danskere? Betyder det, at alle vi danskere skal deles op i heldanskere, halvdanskere, kvartdanskere, ottendedelsdanskere?«.
Marcus Knuth fra Venstre vil gerne slå fast, at der i debatten om den pågældende folketingstekst er sket en fordrejning af ordlyden.
»Alle, der kommer til Danmark, kan blive danske. Udlægningen fra venstrefløjen for et par uger siden har fordrejet det, vi har sagt og gjort. Det her har intet med etnicitet at gøre. For os handler det om, at der er områder i landet, hvor Danmark ikke er Danmark. Det er et problem. Men det er ikke det samme som at sige, at dem, der kommer hertil fra ikkevestlige lande, ikke er danske,« siger han.
Det handler derimod om, at man skal tage Danmark til sig, både kultur og sprog, uddyber han.
»Hvis du kommer hertil som adoptivbarn, så er man opvokset med dansk sprog og dansk kultur. Og alle der anser sig selv som danske, er generelt danske,« siger Marcus Knuth.
