Lyt til artiklen

Torsdagens uheldige mand i den gule trøje, Tony Martin, har gennemgået en vellykket operation efter hans styrt kort før sjette etapes målstreg.

Den tyske tempomaskine var så hårdt medtaget, at han måtte have hjælp fra sine holdkammerater på Etixx-Quick Step-mandskabet til at køre over målstregen. Alligevel ville Tony Martin gerne være fortsat i løbet, hvilket holdets læge Helge Riepenhof dog satte en stopper for på grund af de store skader på kravebenet, som tyskeren havde pådraget sig.

Tony Martin tog med det samme tilbage til Tysland for at blive opereret, og den operation er tilsyneladende gået godt. Martin lagde således dette billede op på Twitter tidligere fredag.



Tour de France fortsætter igen fredag - dog uden en mand i den gule trøje, eftersom Chris Froome, der lå efter Tony Martin i klassementet, ikke har valgt at iføre sig løbets gule trøje.