100 kilometer fra målstregen af 19. etape måtte en syg Michael Valgren opgive drømmen om Paris - med sølle 48 timer.

Tinkoff-Saxo-rytteren Michael Valgren er ude af dette års Tour de France. Grædende måtte han opgive at fuldføre etapen på grund af influenza-symptomer. Han var allerede hæmmet af sygdom på torsdagens etape, men der kæmpede han sig i gennem. Men nu gik den så ikke længere for den danske Tour-debutant.

På Twitter strømmer det ind med sympati og opmuntring til Michael Valgren.

»Sikke en skam. Michael Valgren er udgået bare to dage fra Paris. Har været syg i flere dage. Bare rolig, der kommer mange flere Tours i fremtiden.«