Kim Kirchen vil køre cykelløb igen, men sportsdirektøren på Kirchens hold Kathusha kalder planen uansvarlig.
Cykleverdenen var i chok, da den tidligere Fleche Wallone vinder Kim Kirchen kollapsede med hjertestop efter syvende etape i Schweiz rundt.
Kirchen blev lagt i kunstigt koma i tre uger før lægerne vækkede ham. Dengang var der bred enighed om, at Kirchens dage som cykelrytter var ovre. Men nu vil Kirchen i følge Het Nieuwsblad køre løb igen.
Kirchen har fået indopereret en såkaldt defibrilator, som en lille elektronisk hjertestarter, og han er så småt begyndt at træne igen i håbet om at vende tilbage til proffesionel cykelsport.
Den plan huer dog ikke Kirchens sportchef på det russiske hold Kathusha, Andrei Tchmil.
- Det er uansvarligt af ham at deltage i cykelløb, når han tilbage i juni var tæt på at dø. Det er en tikkende bombe, der kan sprænge hvert øjeblik. Jeg er parat til at tilbyde ham et job på holdet, men ikke som rytter, siger Andrei Tchmil til den belgiske avis.
Dermed tyder meget på, at Kichen må finde sig et nyt hold hvis han vil køre store løb igen.
Kim Kirchen har tidligere kørt i gult i Tour de France og sluttet på en samlet syvendeplads i samme løb.
SÆT DIT DRØMMEHOLD TIL CHAMPIONS LEAGUE - GRATIS! SÆT DIT HOLD HER
