Matti Breschel styrtede på den sidste del af Flandern Rundt og er blevet kørt på hospitalet.

Uheldene bliver ved med at vælte ned over den danske klassiker-specialist Matti Breschel. Team Tinkoff-Saxo-rytteren var holdets holdkaptajn til Flandern Rundt, men danskeren er endt på hospitalet efter et styrt.

Det meddeler DRs reporter på stedet, Henrik Fallesen.

Styrtet skete med omkring 50 kilometer til mål, da Matti Breschel røg i grøften sammen med i alt fire Tinkoff-Saxo-ryttere.

Matti Breschel var tidligere i sæsonen udsat for et bizart et styrt, da han efter en etape blev ramt af en madras, da han på cyklen var på vej ned til sit hotel.

Breschels styrt i Flandern Rundt var bare et blandt rigtig mange. Udgået er også Jurgen Roelandts og Johan Van Summeren.