Næstformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, truede tidligere EU på Telegram.
Og nu truer han så Nato.
Såfremt der bliver oprettet en zone med flyveforbund over Ukraine og Nato begynder at nedskyde russiske droner, vil Rusland handle konsekvent, skriver han.
»Det vil kun betyde én ting: NATOs krig mod Rusland.«
Medvedev har tidligere været præsident i Rusland.
Også den russiske præsident, Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov truer.
Til Tass siger han:
»Vi har set historierne om, at der er flere, som vil beslaglægge disse aktiver. Men der findes også en gruppe, der er mere forsigtigt, og siger, at det vil få uundgåelige konsekvenser at gøre det.«
Peskov understreger, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis russernes penge bliver beslaglagt og i stedet brugt til at finansiere ukrainernes militær.