Et populært ferieområde i Italien er lige nu ramt af en tragedie.

For da en tysk familie tog en tur på stranden nær en campingplads, endte det helt galt.

Andre badegæster på stedet spottede nemlig tirsdag aften pludselig et uhyggeligt syn ude i Adriaterhavet ved Grado:

En lille pige lå tilsyneladende livløs i vandet, skriver det tyske medie Bild.

Selvom man hastigt fik hende bragt i land og gik i gang med førstehjælp, stod hendes liv ikke til at redde, lyder det.

Hun blev blot fire år.

Både det lokale politi og havnemyndighederne i byen Grado har siden indledt en undersøgelse af ulykkens forløb og omstændigheder.

Ifølge de lokale medier har hændelsen rystet ferieområdet.

Den tyske familie, som pigen var en del af, var rejst på ferie til campingpladsen 'Villaggio Europa', som ifølge Bild især er populær på grund af sine familievenlige faciliteter og sin direkte beliggenhed ved havet.