Den halvt irakiske og 21 år gamle Sandra Amer er netop blevet kåret til årets Miss Danmark. Nu skal hun repræsentere Danmark ved Miss Universe.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Årets vinder af skønhedskonkurrencen Miss Danmark er kåret. Og vinderen er den 21-årige Sandra Amer, der har irakiske rødder.

Ja faktisk har hun tidligere repræsenteret Irak ved internationale skønhedskonkurrencer, men ved den store Miss Universe-konkurrence er det altså de danske farver hun vil iføre sig.

SE ALLE BILLEDERNE FRA FINALEN: Her er den nye Miss Danmark

Sandra Amer vandt i konkurrence med i alt 1.411 håbefulde skønheder. Listen over konkurrenter blev siden reduceret til 63, som alle blev indkaldt til casting. Finalen blev afgjort på Scandic Copenhagen.

Om vinderen siger direktøren for foreningen bag konkurrencen, Lene Memborg:

- Pigen skal have lige den ekstra karisma, hvis de skal kunne gøre sig i den internationale Miss Universe-konkurrence med finale i Brasilien, som Miss Danmark skal deltage i.

Men udover titlen, som er det officielle tegn på, at vinderen er i særklasse smuk og har den ganske særlige karisma, er der mange mere håndgribelige, attraktive gaver til Miss Danmark. Hun bliver for eksempel godt kørende i en lækker Fiat 500, smykker, computer, kamera, gavekort og ophold på et af de bedste skandinaviske hoteller.Den første Miss Danmark blev kåret i 1925. Hun hed Edith Jørgensen og var fra Århus. Konkurrencen foregik på Hotel Marienlyst ved Helsingør og havde blandt andet den legendariske skuespiller, Johannes Meyer, i dommerpanelet. 1925-skønhederne poserede på et podium iklædt tækkelige badedragter, og første præmien til Miss Danmark var 1000 kroner.

Fotomodel, Helena Christensen, der deltog i 1986 og TV-værtinde, Maria Hirse, i 1993, er blandt de mest kendte danskere, der er blevet kåret til Miss Danmark.

Miss Danmark og de efterfølgende vindere kan endvidere se frem til at skrive en kontrakt med et modelbureau. Der er langt fra de 1000 kroner, som den første ’Miss Danmark’ modtog i 1925 til værdien af det overflødighedshorn af præmier, som hendes medsøster modtager i 2011.