Jeg var 10 år gammel, da jeg første gang fik Diego Maradona under huden.

Den dengang 33-årige argentiner var afdanket og langt fra sin storhedstid, men der var noget på én gang mytisk, tiltrækkende og uhyggeligt over ham, da han efter en sublim scoring løb ud til sidelinjen og skreg samtlige menneskelige følelser ind i et tv-kamera.

I det øjeblik gik Maradona i blodet på mig og en årelang fascination begyndte. Nu er Diego Armando Maradona ikke mere.

Episoden er fra VM i USA i 1994. Maradona var på det argentinske hold, selv om epoken i Napoli var afløst af en næsten-pensionisttilværelse i hjemlandet. Superstjernen var overvægtig, afhængig af kokain og milevidt fra hvor og hvad han var engang, men alligevel stjal han opmærksomheden ved endnu en VM-slutrunde.

Maradona ved VM i 1994.
Maradona ved VM i 1994. Foto: MIKE NELSON
Vis mere

Fire dage dage senere - i sekunderne efter Argentinas næste kamp - blev han fulgt af banen. Hånd i hånd med en sygeplejerske. Et ikonisk billede. Han testede positiv i en efterfølgende dopingtest og blev smidt ud af VM. Det var det sidste verden - og jeg - så til fodboldspilleren Maradona på den største scene.

De to nedslag fortæller meget godt historien om verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde. Grænsen mellem succesen og det sublime på den ene side og skandalen på den anden var papirstynd. Sådan var det med Diego Maradona. Tænk bare på kvartfinalen ved VM i 1986, hvor han først rystede en hel fodboldverden, da han scorede med 'Guds hånd', inden han få minutter senere sendte selvsamme fodboldverden i ekstase ved at score VM-historiens bedste mål. Det hele skete i en ekstremt politiseret kamp mod England, som Maradonas Argentina få år tidligere lå i krig med. Selvfølgelig.

I 80erne var Maradona verdens med afstand bedste fodboldspiller. Et unikt talent med driblefærdigheder, verden aldrig tidligere havde set. Han førte næsten egenhændigt midterholdet fra det fattige syditalien, Napoli, til mesterskaber og en status som et af verdens bedste klubhold - foran alle de store og rige klubber. Men mens han gjorde det, gled han længere og længere ud i mørket, hvor jagten på den næste kokainrus, livet i det evige søgelys og omgangen med den napolitanske mafia til sidst overskyggede den børneglæde ved at spille fodbold, som ellers strålede ud af ham, hver gang en bold var i nærheden.

Målet, alle husker. Solo-turen mod England i 1986.
Målet, alle husker. Solo-turen mod England i 1986. Foto: STAFF
Vis mere

Nu har Diego Maradona taget sin sidste dribling. Han blev en gud i Napoli - og han blev en gud i hjemlandet Argentina. Fordi han var fantastisk. Sublim. Ja, alle tillægsord, der findes i fodboldens ordbog. Men han var også fejlbarlig, skandaleombrust og befriende menneskelig.

Livet efter fodbolden for Maradona blev præcis det samme. Derfor er det desværre en alt for lille overraskelse, at vi nu skal sige farvel til ham i en alder af bare 60 år. Diego Maradona kunne det hele - og han gjorde det hele. Uden grænser

Han gav verden og ikke mindst Argentina så uendeligt meget. Og han betalte prisen for det.

Jeg fik Diego Maradona under huden som 10-årig. Han kommer til at være der altid.