Stemmen er lidt rusten, men ellers er det en pavestolt og glad Morten Andersen, BT fanger på telefonen, dagen efter han er blevet optaget i Pro Football Hall of Fame i Canton natten før.
»Den ryger direkte ind på top tre-listen over øjeblikke i mit liv. Hvor var det fantastisk. Det var så overvældende. Jeg er så glad,« siger den 56-årige danske kicker, der spillede sin sidste kamp i NFL i 2007 og stadig holder rekorderne for blandt andet flest kampe og flest point, dagen derpå om oplevelsen.
»Det hele var bare smukt. Vejret var godt, mens jeg talte. Kulissen. Bagtapetet. Alle omkring havde virkelig gjort et flot arbejde,« tilføjer Morten Andersen, der talte som nummer tre ud af syv og lige akkurat nåede at blive færdig med sin takketale, da regnen begyndte at dryppe over stadion.
Talen, der varede knap 20 minutter, blev efterfølgende hyldet på de sociale medier, og Morten Andersen kan også fortælle, at den var blevet vel modtaget i Canton, hvor mange af de i alt 310 medlemmer af Hall of Fame sad på scenen og lyttede andægtigt.
»Min tale var den korteste af dem alle, og det var der mange af Hall of Fame-medlemmerne, der var glade for, så de ikke skulle sidde der så længe,« siger han med et grin.
Da BT talte med Morten Andersen få dage før ceremonien, sagde han, at det var vigtigt for ham ikke at glemme at nyde oplevelsen.
»Jeg er så glad for, at jeg spurgte nogle, som har prøvet det før, til råds forinden. De sagde alle sammen: ‘Husk at nyde det’. Så det gjorde jeg. Det var gode råd,« påpeger han.
Med til ceremonien var konen Jennifer og sønnerne Aiden og Sebastian, som var med til at løfte klædet af den buste af ham, der nu vil stå til evig tid i Hall of Fame, forældrene Erik og Hanne samt hans tvillingebror Jakob samt venner, tidligere holdkammerater, trænere og støtter fra både Danmark og USA. Omkring 350 gæster havde han inviteret, og de fik bagefter rig lejlighed til at feste med det nyslåede Hall of Fame-medlem.
»Festen gik godt. De sidste gæster gik hjem klokken seks i morges,« lyder det fra Morten Andersen.
