I denne uges video af '3 du skal se' anbefaler instagrammer Anders Hemmingsen tre YouTube-kanaler, du skal se.

I starten var det bare private billeder, han delte, men hurtigt opdagede 32-årige Anders Hemmingsen, at han fik mange følgere, hvis han lagde sjove billeder eller videoklip op.

I dag elsker danskerne ham så meget, at 873.000 følger ham på Instagram, og 254.000 følger ham på Facebook.

Anders Hemmingsen er opvokset i Værløse og har en handelsskoleuddannelse. Han er online fra klokken 6.30 til klokken 24.00 alle 365 dage om året, hvor han deler danskernes opslag på sin Instagram-profil.

»Jeg har faktisk aldrig prøvet at slukke min telefon og modtager nok 400-500 beskeder om dagen fra danskere i alle aldre. Det kan være sjove billeder eller videoklip, de synes, jeg skal dele på min profil,« fortæller Anders Hemmingsen.

»Jeg har det skrækkeligt med at være et efterhånden kendt ansigt. Jeg hader at være 'på'. Jeg er en genert type og har det langt bedre med at holde mig lidt ude af mediebilledet. Jeg siger som altid regel altid nej til at medvirke i tv-programmer. Det er slet ikke mig.«

»Men selvfølgelig varmer det, når en flok unger opdager én på gaden og råber, at man gør det godt. Men heldigvis er der stadig mange, som ikke aner, hvordan jeg ser ud,« fortæller Anders Hemmingsen

Anders poster ting tre-fire gange om dagen på sin Instagram-profil, og han har aldrig prøvet én dag, hvor han ikke har lagt noget op.

Ud over platformene på de sociale medier har Anders udgivet tre bøger med sjove billeder og en bog udelukkende med Tinder-beskeder. Der er en ny bog på vej, som kommer til at hedde 'Ting jeg hader i hverdagen'.

»Til gengæld er jeg bekymret for den tid, de unge bruger foran skærmen. Man ser tit kærestepar sidde på en restaurant og glo i hver sin telefon,« siger Anders Hemmingsen, der endnu ikke selv har børn.

Til daglig skriver han klummer i B.T. metro og laver podcasten 'Tinder-tirsdag'. Han ser selv mere YouTube end flow-tv og er aktiv på både Instagram, Facebook, YouTube og Tik-tok!

I videoen øverst kan du se Anders anbefale tre YouTube-kanaler, han følger.

Når han ikke ser dem, kan han godt lide at se videoer med folk, der bygger ting, finder sjove ting i søer med en magnet ... eller følge John Olsens dagligdag i Mongo-tv.