En selvmordsbomber kom søndag til at sprænge sig selv i luften på vej til sit terrormål i den pakistansk administrerede del af Kashmir. En selvmordsbomber kom søndag til at sprænge sig selv i luften, inden han nåede frem til sit terrormål i den pakistansk administrerede del af den omstridte Kashmir-provins, skriver AFP.

Selvmordsbomberen var på vej til nogle følsomme el-installationer 120 kilometer syd for regionens hovedstad, Muzaffarabad.

Men sprængstoffet gik af før tid og dræbte gerningsmanden på vejen til sit terrormål.

Kashmir-regionen ligger mellem Indien og Pakistan, og hver af de to nationer administrerer en del af regionen.

Islamistiske militante har over flere årtier bekæmpet det indiske styre i området, men selvmordsbomber i den pakistansk administrerede del af området har været sjældne.

Både Pakistan og Indien gør krav på Kashmir-regionen.

/ritzau/AFP