​Få overblik over tirsdagens terrorangreb i Bruxelles: Jagten på bagmændene er sat ind

 

- Tirsdag morgen blev den belgiske hovedstad Bruxelles ramt af angreb både i Zaventem Lufthavn og metrostationen Maelbeek.

- Den første eksplosion fandt sted omkring kl. 08.00 i lufthavnen, hvor en eller flere selvmordsbombere ifølge belgiske myndigheder sprængte sig selv i luften.

- Efterfølgende blev metrostationen Maelbeek i det centrale Bruxelles ramt af en eksplosion kort efter kl. 09.00.

- Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) har taget ansvaret for terrorangrebet, ifølge flere belgiske medier og Reuters.

- 34 personer har mistet livet og 250 er såret efter angrebet, oplyser belgiske myndigheder sent tirsdag aften ifølge AP.

- Natten til onsdag er belgiske myndigheder på jagt efter en tredje mand, der angiveligt ikke fik bragt sin bombe til sprænging i Zaventem lufthavnen. Det oplyser Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, til CNN, skriver The Guardian.

- I alt tre gerningsmænd formodes at stå bag eksplosionerne i Zaventem-lufthavnens afgangshal. De to af dem formodes dræbt i eksplosionerne.

- De tre gerningsmænd er identificeret som brødreparret Khalid og Brahim El Bakraoui. Tredjemanden Najim Laachraoui er angiveligt på fri fod.

- En 38–årig færing, der er dansk statsborger, er blevet såret ved angrebet, men er uden for livsfare, fortæller Head of Mission hos The Mission of the Faroes to the European Union Kate Sanderson til eb.dk

- Tirsdag aften var monumenter verden over dækket af det belgiske flag i solidaritet med ofrene:

 

Forløb: Terrorangreb i Belgien og jagten på bagmænd


Eksplosioner i lufthavnen:

Angrebet i Zaventem-lufthavnen blev ifølge det belgiske nyhedsbureau, Belga, indledt ved, at der blev affyret skud. Desuden skulle der være råbt på arabisk, inden der lød to eksplosioner. Lokale myndigheder har bekræftet, at eksplosionerne var et selvmordsangreb.

Et billede af de tre gerningsmænd, der formodes at stå bag eksplosionerne i lufthavnen, blev sent tirsdag eftermiddag offentliggjort at det belgiske politi, skriver flere belgiske medier.

To af de formodede gerningsmænd til venstre i billedet bærer detonatorer under handskerne, som de i få øjeblikke efter sætter til sprængning. De to er brødrene Khalid og Brahim El Bakraoui.

Disse tre mænd formodes at stå bag angrebet i lufthavnen. Ifølge belgiske medier er manden i den hvide jakke stadig på fri fod.
Disse tre mænd formodes at stå bag angrebet i lufthavnen. Ifølge belgiske medier er manden i den hvide jakke stadig på fri fod.
Vis mere

Manden til højre i den hvide jakke er Najim Laachraoui. Mens brødrene El Bakraoui har sprunget sig selv i luften, er Laachraoui angiveligt på fri fod, og belgisk politi har indledt menneskejagt på at finde ham.

Ifølge Reuters har politiet tirsdag eftermiddag fundet et intakt bombebælte i Zaventem-lufthavnen, der menes at have tilhørt den efterlyste. Det er efterfølgende bragt til sprængning.

Videoen herunder er fra lufthavnen og angiveligt optaget kort efter eksplosionerne:

Angreb i Metroen:

Under en time efter eksplosionerne i Zaventem-lufthavnen skete yderligere en eksplosion i Bruxelles metro - nærmere betegnet stationen Maelbeek, som ligger cirka 100 meter fra Berlaymont-bygningen - Europakommissionens hovedsæde.

Det vides endnu ikke officielt, hvem der står bag eksplosionen på Maelbeek-metrostation, men det rygtes at være Najim Laachraoui, der forlod Zaventem-lufthavnen efter bombespængningerne.

Mediet International Spectator skriver, at man mistænker, at terrorangrebet skal ses som hævn for arrestationen af den efterlyste Salah Abdeslam i Bruxelles for få dage siden.

Herunder kan du se en video fra Twitter, der viser hvordan et metro-tog blev evakureret kort efter eksplosionen:

Menneskejagt i Belgien:

Tirsdag aften og natten til onsdag gennemfører belgisk politi razziaer og ransagninger over hele landet. Det sker i forsøget på at finde frem til personer, der kan have forbindelse til terrorangrebene i Bruxelles tirsdag morgen.

Omkring midnat tirsdag har belgisk politi fundet frem til en lejlighed, der muligvis kan føre efterforskningen videre. De tre gerningsmænd ankom til Zaventem-lufthavnen med taxa, og det er taxachaufføren, der har ledt politiet på sporet af lejligheden.



Under ransagninger tidligere på dagen i bydelen Schaerbeek fandt politiet eksplosiver, kemikalier og et Islamisk Stat-flag, oplyser anklagemyndigheden.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har sendt et efterretningshold til Bruxelles for at assistere de belgiske myndigheder i efterforskningen. Det oplyser John Miller, vicepolitichef for efterretning og terrorbekæmpelse i New York, ifølge NTB.

Politihelikoper over hustagene i Bruxelles tirsdag aften. Foto: REUTERS/Christian Hartmann.
Politihelikoper over hustagene i Bruxelles tirsdag aften. Foto: REUTERS/Christian Hartmann. Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

Gerningsmænd er kendt af politiet

Brødrene Khalid og Brahim El Bakraoui er i forvejen kendt af det belgiske politi for at have en kriminel løbebane, ligesom de er mistænkt for at have hjulpet terroristerne fra terrorangrebet i Paris i november

Det samme gør sig gældende for den 25-årige Najim Laachraoui, der skulle være en tæt allieret med Salah Abdeslam, der var den eneste ovelevende terrorist fra angrebet i Paris.

Najim Laachraoui har offentligt være eftersøgt efter Paris-angrebet under aliasset Soufiane Kayal, som han brugte i 2013 til at rejse til Syrien.

Sørgedage og stilhed

Rent praktisk er et universitet, flere banker, Starbucks-butikkerne og dele af den offentlige transport lukket i den belgiske hovedstad.

Derudover har den belgiske regering kaldt ét minuts stilhed klokken 12 onsdag, ligesom tirsdag, onsdag og torsdag er nationale sørgedage.

Ritzau har lavet en grafik, der viser, hvor de forskellige eksplosioner fandt sted i den belgiske storby.

Oversigt over eksplosionerne i Bruxelles.
Oversigt over eksplosionerne i Bruxelles. Foto: Ritzau Grafik
Vis mere

Gense tirsdagens drama i Belgien minut for minut herunder: