Libyens leder, Muammar Gaddafi, siger på statsligt tv, at han er klar til "at byde døden velkommen". Libyens leder, Muammar Gaddafi, siger i en direkte tale på statsligt tv, at han vil blive i hovedstaden Tripoli, hvad enten han er død eller levende.

- Vi vil ikke overgive os. Vi vil byde døden velkommen. Martyriet er en million gange bedre, lyder budskabet fra Gaddafi.

- Vi vil besejre vore fjender. Denne kamp blev påtvunget os, understreger han.

Gaddafi opfordrer desuden sine tilhængere til at møde op ved hans hovedkvarter, selv om Nato tirsdag kastede flere bomber i området.

/ritzau/Reuters