»Torsdag bliver det fantastisk dejligt vejr«
Sådan lyder det fra Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog hos DMI.
Med andre ord: Det solrige vejr fortsætter.
Hun fortæller, at det dog bliver med lavere temperaturer end i sidste weekend, hvor det var næsten sommerligt.
»Det bliver særligt køligt om morgenen. Helt ned til frysepunktet i visse steder i Jylland, så man skal lige have ekstra tøj på i de tidlige morgentimer,« siger hun.
Men i løbet af dagen stiger temperaturen stille og roligt til mellem 13 og 17 grader.
Hun tilføjer, at vinden bliver svag til jævn.
»Så alt i alt en meget flot efterårsdag til hele landet,« siger hun.