I disse dage er medier verden rundt fyldt med historier om flygtningesituationen omkring Middelhavet, det sydlige Europa og snart resten af kontinentet. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan situationen virkelig ser ud. Det forsøger BT her at hjælpe dig med.

Det ene billede efter det andet af mennesker, der forsøger at flygte fra svære forhold i deres hjemlande, er nærmest umulige at undgå i mediebilledet.

Men hvad er op og hvad er ned i hele situationen, der påvirker store dele af Europa, Afrika og Mellemøsten? Det har BT allieret sig med Martin Lemberg-Pedersen, der er Postdoc og forsker ved Centre for Advanced Migration Studies ved Københavns Universitet, om.

Her følger de seks spørgsmål og Martin Lemberg-Pedersens svar.

1. Hvor kommer de mange flygtninge i Europa fra?

»I øjeblikket ser vi rigtig mange flygtninge fra Syrien. De topper i statistikken for tiden. Men der er også mange fra Afghanistan, Eritrea, Somalia og så er der også en del fra Vestbalkan – Kosovo og Albanien. Men samlet set er syrere langt den største del. Hvis vi fjernede antallet af syriske flygtninge, så ville det generelle niveau af flygtninge ikke være rekordhøjt, som det eller er lige nu. Så Syrien er en virkelig stor del af det pres, vi ser lige nu.«

Læs også:

2. Hvorfor er det nærmest kun mænd, vi ser blandt flygtningene?

»Det er rigtigt, at vi ser flest mænd. Men det billede er efterhånden ved at ændre sig en smule. Og vi ser flere familier, der flygter, og efterhånden også en del uledsagede børn. Men grunden til at det hovedsagligt er mænd, der flygter, skal findes i, at familierne i hjemlandende ikke tør sende børn, kvinder eller ældre af sted. For det er ikke ualmindeligt med organtyverier, voldtægt og kidnapninger. De sender mændene på de farlige ruter med eksempelvis båd, via menneskesmuglere, og hvis de så kommer frem og får asyl, så kan de flyve resten af familien ud og få familiesammenføring.«

Læs også:

3. Hvorfor har så mange af flygtningene smartphones og tablets?

»Tablets og smartphones er ikke en ting, som kun rige mennesker i den vestlige verden har råd til. Det er ikke så dyrt længere. Samtidig er der en del familier, som, når de sparer sammen til at betale menneskesmugleren, også sparer sammen til en smartphone eller en tablet. For den kan være meget nyttig at have, når flygtningene skal navigere rundt, hvor de kommer frem, eller til at komme i kontakt med familien. Samtidig er der mange af de syriske flygtninge, som har et ret højt uddannelses- og lønniveau. Så de har flere penge end mange andre flygtninge. Syrerne har eksempelvis også flere penge til at betale menneskesmuglerne, så deres ruter er mindre farlige end dem somalierne bruger. Og derfor er det også typisk folk fra Somalia, vi ser blive smidt ind i bådes lastrum, hvor de dør af kulilte-forgiftning.«

Læs også:

4. Når nu flygtningene er ankommet til Grækenland eller Ungarn. Hvorfor bliver de så ikke bare der?

»Lande som Serbien, Makedonien, Grækenland og Ungarn er der ikke mange fremtidsperspektiver i for flygtningene. De lande har ikke så mange erfaringer med flygtninge. De har ikke et system, hvor de bliver taget imod, og pt bliver de snarere ledt videre nordpå. Og så har de typisk heller ikke pengene til det. Jeg var i Grækenland tidligere på året, og der fortalte de mig, at de ikke kunne håndtere de mange flygtninge. Og derfor dumpede de dem bare på offentlige pladser. Der er eksempelvis Tyskland meget mere attraktivt, for de har planer, penge og viljen til at tage sig af flygtningene. Og det er noget, som flygtningene lytter til.«

5. Når nu fx de syriske flygtninge er så veluddannede, hvorfor vil vi så ikke have dem?

»I Danmark har vi et meget tungt system, når det gælder om at overføre uddannelser. Og derfor ser vi eksempelvis syriske hjernekirurger som taxachauffører eller rengøringsmænd. Hvis vi tænkte lidt smart og kreativt herhjemme, så kunne vi gøre de syriske flygtninge til den største integrationssucces i mange år.«

Læs også:

6. Der er så meget snak om ’nærområderne’. Hvorfor tager flygtningene ikke bare dertil?

»Det er en generel misforståelse, at de ikke bliver i nærområderne. De flygter nemlig først og fremmest til nærområderne. Og 90 procent af alle flygtningene bliver også i deres nærområde – både globalt og i Syrien. Og det er kun cirka 8 procent, som flygter til Europa - omkring 350.000. Mange snakker om, at vi skal fokusere på nærområderne. Men det har vi allerede gjort i årevis. Problemet er bare, at nærområderne, som i Syriens tilfælde tæller Libanon, Jordan, Tyrkiet og internt i landet, snart ikke kan mere. Problemet dér er simpelthen blevet for stort. Og det hjælper de mange millioner vi allerede sender desværre ikke meget på.«