Ny medicin holder kun svært, syge patienter i live i ganske kort tid samtidig er medicinen så dyr, at det udgør en alvorlig trussel mod hospitalernes økonomi.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Over halvdelen af de cirka seks milliarder kroner, sygehusene hvert år bruger på medicin, går nu til blot 25 ekstremt dyre lægemidler, der bruges til behandling af primært kræft, gigt og sklerose.

Der er tale om såkaldte biologiske lægemidler, hvis brug er stærkt omstridt, da de ofte kun kan forlænge svært syge patienters liv med få uger eller måneder.

Det seneste eksempel på en meget dyr medicin er midlet Ipilimumab mod modermærkekræft, der blev godkendt til brug i Danmark for to måneder siden. Medicinen koster 800.000 kr. pr. patient, og kan kun hjælpe 60-70 mennesker i Danmark. Ifølge flere læger er succesraten for medicinen helt nede på ti pct.’s overlevelse for patientgruppen.

Den stigende prisudvikling ser Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, på med stor bekymring.

- Vi bliver simpelthen nødt til at prioritere, hvad vi bruger pengene på. For det ender med at trykke bunden ud af pengekassen, hvis det fortsætter på denne måde, siger Jes Søgaard og henviser til behandlinger med kræftmidlerne Avastin og Herceptin, der årligt koster flere hundrede tusinder kr. pr. patient. Samtidig så kan Avastin og Herceptin kun forlænge livet for patienterne med få måneder.

En svær debat



Ifølge Jes Søgaard er problemet, at der mangler sammenhæng mellem virkning og omkostninger i sundhedssystemet, så man rent faktisk ser på, hvad resultaterne af de ekstremt dyre mediciner er.

Men han understreger, at det er en etisk svær debat at tage, da det i sidste ende handler om at redde menneskeliv.

For langt hovedparten af de 25 dyreste mediciner er der således tale om livsforlængende og ikke helbredende behandling, som kan forlænge patientens liv med få måneder.

- Set ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv er der reelt tale om en minimal effekt, når en person måske kan leve en måned ekstra. De biologiske mediciner udgør i dag en kæmpe udgiftspost i budgetterne, og her bliver man nødt til at se på virkningen af disse, siger Jes Søgaard.

Mens de 25 dyreste præparater tegner sig for halvdelen af medicinudgiften til hospitalerne, så kan AMGROS, der indkøber medicin til de offentlige sygehuse i Danmark, få over 3.500 andre præparater for den samme pris.

Ingen begejstring



Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, er på linje med Jes Søgaard.

- Vi bliver nødt til at have en økonomisk, faglig og etisk diskussion om, hvad vi har råd til i sundhedssystemet. For der skal prioriteres. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi har bremset de seneste års store stigninger, så vi nu kun øger budgetterne med ca. to pct. pr. år, siger formanden.

Torben Mogensen, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospital, mener, at debatten om de ekstremt dyre mediciner allerede skal tages nu, før det er for sent.

- Problemet er jo, at det er uhyre vanskeligt at tage debatten, når problemet er opstået. Det er meget nemmere at tage den nu, for vi ved, at den kommer, siger han.

Opfordringen til evt. at fravælge den bedste, givne behandling på grund af økonomi, vækker ikke just begejstring hos SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl

- Hvilken medicin der gives til meget syge patienter, skal alene bero på en lægefaglig vurdering, for vi skal være meget varsomme med at sætte grænser fra politisk side. Men jeg er enig i, at der skal prioriteres, når meget dyr medicin gives til patienter, der kun har en meget kort livsforlængende virkning, siger sundhedsordføreren.

Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, mener også, at virkningen af de dyre mediciner, skal vurderes, før udgifterne ender med at eksplodere, så der ikke længere er råd til de allerbedste mediciner.

- Det kan jo ende med, at vi bliver nødt til at tage stilling til, hvor meget vi har råd til at behandle, selvom de er meget syge.

Hvis vi for eksempel har en behandling til en million kr. pr patient, hvor man ikke kan være sikker på, at det giver patienterne bedre livskvalitet eller en helbredelse af sygdommen. Så må vi som samfund på et tidspunkt gøre op, om det er en pris, vi har råd til at betale. For pengene skal jo tages af den kasse, som vi skal behandle al sygdom med i sundhedsvæsenet, siger han.


Navn: Atripla
Anvendelse: Hiv
Producent: Gilead
Pris: 85,4 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Avonex
Anvendelse: Sklerose
Producent: Biogen Idec
Pris: 131,6 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Glivec
Anvendelse: Kræft
Producent: Novartis Europharm
Pris: 82,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Avastin
Anvendelse: Kræft
Producent: Roche
Pris: 118,9 mio. kr. om året


Navn: Tysabri
Anvendelse: Sklerose
Producent: Elan Pharma
Pris: 86,5 mio. kr. om året


Navn: Meronem
Anvendelse: Infektionssygdomme
Producent: AstraZeneca
Pris: 79,6 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Herceptin
Anvendelse: Kræft
Producent: Roche
Pris: 193,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Lucentis
Anvendelse: Ved synssvækkelse
Producent: Novartis Europharm
Pris: 193,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Mabthera
Anvendelse: Gigt
Vurdering: Effekten af MabThera er moderat i denne patientgruppe med meget svær leddegigt. Risikoen for at få en infektion er øget i flere måneder efter indgivelse af MabThera.
Producent: Roche
Pris: 154,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Advate
Anvendelse: Blødersygdomme
Producent: Baxter A/S
Pris: 53,2 mio. kr. om året


Navn: Benefix
Anvendelse: Blødersygdomme
Producent: Wyeth
Pris: 49,7 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Remicade
Anvendelse: Gigt
Producent: Jansson
Pris: 271,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Humira
Anvendelse: Gigt
Vurdering: Det forbedrer behandlingsmulighederne hos patienter, som tidligere ikke har kunnet få en tilfredsstillende behandling. Ulemperne er den meget høje pris, og at vi ikke kender bivirkningerne på lang sigt.
Producent: Abbott
Pris: 369,2 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Neulasta
Anvendelse: Dannelse af hvide blodlegemer
Producent: Amgen
Pris: 51,2 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Privigen
Anvendelse: Infektionssygdomme
Producent: CSL Behring
Pris: 103,5 mio. kr. om året


Navn: Cancidas
Anvendelse: Infektionssygdomme
Producent: Merck & Co, Inc.
Pris: 64,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Zoladex
Anvendelse: Kræft
Producent: AstraZeneca
Pris: 50 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Rebif
Anvendelse: Sklerose
Producent: Merck Serono
Pris: 89 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Norditropin Simplexx
Anvendelse: Væksthormonmangel
Producent: Novo Nordisk
Pris: 55,3 mio. kr. om året


Navn: Refacto
Anvendelse: Blødersygdomme
Producent: Wyeth (Pfizer)
Pris: 55,2 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Truvada
Anvendelse: Hiv
Producent: Gilead
Pris: 51,5 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Copaxone
Anvendelse: Teva Pharma Ltd.
Producent: Sklerose
Pris: 59 mio. kr. om året

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Navn: Erbitux
Anvendelse: Kræft
Producent: Merck
Pris: 54,3 mio. kr. om året


Navn: Femara
Anvendelse: Kræft
Producent: Novartis
Pris: 88 mio. kr. om året

SAMLET PRIS: 2,8 mia. kr.