Prins Henrik var taget alene til Frankrig for at tage den sidste triste afsked med sin søster, der døde af kræft.
Fredag eftermiddag tog prins Henrik afsked med sin lillesøster Maurille sammen med resten af sin store franske familie.
Sensommersolen strålede over den idylliske middelalderby Albas, ikke langt fra regentparrets slot Cayx i Sydfrankrig, hvor prins Henriks slægt har boet gennem generationer. I byens kirke tog familien Monpezat afsked med Maurille Beauvillain de Monpezat, der er prinsgemalens yngste lillesøster.
Mærket prins
Og sikke en afsked! Familie og venner var mødt talstærkt op – faktisk så mange, at kirken var stuvende fuld, og knap 100 fremmødte måtte følge med i ceremonien gennem højtalere stående i den bagende hede foran kirken.
Prins Henrik ankom som en af de sidste til kirken, ledsaget af en uniformeret oppasser. Han var tydeligt mærket af tabet af sin yngste søster, men havde alligevel overskud til at give BTs udsendte hånden og glæde sig over, at søsterens sidste farvel var velbesøgt.
Den 81-årige prinsgemal havde en stok med sig, men alligevel voldte de stejle trin op til kirken besvær.
»Jeg er ikke så godt gående,« indrømmede han og kiggede bekymret op mod indgangen.
Løsningen blev dog at gå langsomt op i den ene side, mens hans støttede sig til gelænderet.
Alene af sted
Prins Henrik havde desværre hverken sin hustru, Dronningen, eller sine sønner at støtte sig til, men var rejst alene til Frankrig.
Ceremonien var både meget rørende og meget personlig. Prins Henriks næstyngste søster, Cathrine, der er nonne, stod for meget af afskeden, der også var krydret med søde små afskedsord fra Maurilles mange små børnebørn, der var tydeligt mærket af tabet af bedstemoderen.
»Jeg er ked af, at du er rejst herfra så tidligt, men jeg håber, du har det godt i paradis,« lød en af de mange bevægende oplæsninger fra et barnebarn med bævende stemme.
Også Maurilles søn Thomas Beauvillain, der er i vindbranchen og gift med danske Mie, tog en gribende afsked med sin mor, der tabte kampen mod kræften alt for tidligt:
»Vi siger tak – tak for livet, tak for dig,« sagde han med en stemme, der knækkede over flere gange.
Fik sagt farvel
Hele seancen varede næsten to timer, hvilket var lige længe nok, ifølge prins Henrik. Herefter bar Maurilles sønner og svigersønner kisten ud til den ventende bil, som gæsterne fulgte hele vejen fra kirken til familiegravstedet uden for byen.
En lang slange af sortklædte, alvorlige mennesker viste deres sidste respekt på den omkring en kilometer lange rute. Den dårligt gående prins Henrik kørte dog selv sin bil til kirkegården, hvor han fik tid til at fortælle lidt om sin søster:
»Hun var yngre end os begge,« som han trist bemærkede til en ven, mens de ventede på begravelsesprocessionen.
Prinsen var taknemmelig for, at han havde nået at tilbringe tid med sin søster, da han var i Cayx i midten af august.
»Hun sagde, hun ville dø i de kommende dage. Hun vidste, at hun skulle herfra,« fortalte en fattet prins Henrik.
Hvordan har De det selv?
»Åh, De ved, hvordan det er,« lød det høfligt fra prinsgemalen.
»Det er trist at miste en søskende.«
Festligt farvel
Det sidste farvel blev dog alt andet end trist. Cathrine ledte den store menneskeflok, der fyldte hele kirkegården, gennem en moderne fællessang, akkompagneret af både guitar og et af Maurilles børnebørn på tværfløjte.
»Den kender jeg ikke,« kommenterede prins Henrik, men efter et par vers sang han alligevel med.
Siden kom familiens ældre generation på banen medbringende flotte horn og blæste Maurille et stykke, som det er tradition i grevefamilien. Herefter lagde børnebørnene hver en blomst i graven, og den store franske familie fortsatte aftenen med gravøl på slottet Cayrou.
