SFs formand Villy Søvndal og hans kampagnemedarbejdere blev klokken 8.30 i morges smidt væk fra pladsen under halvtaget ved Nørreport i København, fordi de ulovligt delte valgmateriale ud på togstationen. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens de delte brochurer om betalingsringen ud til danskere på vej på job kom en DSB-medarbejder hen til Villy Søvndal og spurgte: "Har I egentlig tilladelse til at stå der."

Villy Søvndal måtte erkende, at det havde de ikke. Han kaldte derefter SF'erne sammen og de rykkede væk fra stationens halvtag.

SFs presse- og kommunikationschef Claus Perregaard erkender episoden, men synes ikke det er så slemt.

- Vi blev bedt om at flytte os nogle få meter. Der blev taget mod 1500-2000 flyers på en time og folk var glade. En super start på valgkampen, siger Claus Perregaard.- Det er en beklagelig fejl. Nogle af dem som delte foldere ud stod under halvtaget - og det havde vi rigtigt nok ikke søgt tilladelse til. Da vi af DSB bliver gjort opmærksom på, at vi ikke må stå der, så rykker vi os bare væk fra halvtaget, siger Claus Perregaard til B.T.

Den DSB-ansatte går vel hen til Villy Søvndal, fordi han er jeres formand - og vedkommende derfor mener, at han er ansvarlig.

- Ja, det vil jeg tro. Men om alt er, så flytter vi os straks, siger han.