Nu siger erhvervsministeren, at han kendte til Moskvastøtten til partiet hele tiden, mens han var DKP formand.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) kendte allerede til Sovjetunionens støtte til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), da han selv blev formand i 1987.

Det siger Ole Sohn nu til Morgenavisen jp.dk.

Ole Sohn har senere givet udtryk for, at han først i løbet af sin formandsperiode blev bekendt med, at DKP modtog sovjetisk støtte, og han begyndte at rydde op, da han vandtflertallet i DKP's ledelse.



Til spørgsmålet om, hvorvidt Ole Sohn i hele sin formandsperiode vidste, at sovjetiske kommunistiskeparti SUKP ydede støtte i form af overfakturering af opgaver fra DKP's trykkeri, Terpo Tryk, siger han.

- Jamen, ja.

Ole Sohn fastholder, at han ikke har kendskab til, at DKP skulle have modtaget sorte penge fra det sovjetiske moderparti uden om skattevæsnet.

Han indrømmer også, at det var imod bedre vidende, da han i 1990 sagde, at DKP ikke fik støtte. Først da Ole Sohn havde meldt sig ud af DKP, fortalte han om overfaktureringen til Terpo Tryk.

- Dengang var jeg jo DKP-formand, og jeg havde da ikke nogen interesse i at skade det parti, jeg var en del af. At der har været overbetaling, sådan har det været, og det har været en del af det opgør, der har været siden hen, og det har jeg ikke langt skjul på, siger Ole Sohn

/ritzau/