Nu får en af Danmarks mest populære statsministre i nyere tid, den i dag 89-årige Anker Jørgensen, i nogen grad oprejsning.
Var Anker Jørgensen virkelig den dårligste statsminister, Danmark nogensinde har haft? En uansvarlig amatør, der kørte hele landet faretruende tæt på afgrunden. En socialdemokrat på strømpesokker.
Det billede af Anker Jørgensen har ikke mindst historikeren Søren Mørch og hans ægtefælle, Ritt Bjerregaard, været med til at tegne.
Det sker i forfatteren og journalisten Thomas Thurahs omfattende biografi ’Statsminister Anker Jørgensen’, der udkommer i næste uge.
SE BILLEDERNE: Hele Danmarks Anker - billederne du aldrig glemmer
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Over 600 sider tegner han et nuanceret portræt af Ankers ti år ved magten – fra han i 1972 får den foræret af Jens Otto Krag, indtil han i 1982 giver den frivilligt fra sig.
1970erne var en dramatisk tid. Danmark blev ramt af to alvorlige oliekriser.
SE BILLEDERNE: Anker til fest på valgnatten
Ved jordskredsvalget i 1973 tabte Anker 24 mandater. Glistrup og Erhard Jakobsen stormede frem. Folkestyret var præget af kaos.
Fagbevægelsen udgjorde dengang det halve Danmark, og LO-bossen Thomas Nielsen foragtede Anker Jørgensen.
LO-bossen spændte ben
Thomas Nielsen kaldte ham ’en lille skid’ og spændte i afgørende situationer ben for Ankers forsøg på at bringe landet på ret kurs.
Bevares, Anker var ikke uden fejl, og Thomas Thurah tegner ikke et skønmaleri af ham. Men han yder ham tiltrængt retfærdighed ved at give en detaljeret beskrivelse af de ofte umulige valg, Anker stod overfor, når han – modarbejdet af sine egne – skulle nagivere i stormfyldt farvand.
Så ringe var Anker altså heller ikke. Og slet ikke den umulius, som Søren Mørch gør ham til i flere bøger.
- Politik havde han ikke forstand på, men det havde vælgerne heller ikke, skriver han således om Anker i bogen ’24 statsministre’.
Ritt var dødsens angst
Og i Martin Krasniks samtalebog med Ritt Bjerregaard og Søren Mørch fra 2009 afslører de to, at de i Ankers regeringstid, hvor Ritt selv var minister, var dødsens angste for, hvad mandens inkompetence kunne føre til.
For hvad nu hvis Danmark blev angrebet af en fjendtlig magt.
- Det var vores rædselsscenario. Vi var helt sikre på, at han ikke ville kunne håndtere en kompliceret situation, siger Søren Mørch. Ritt uddyber:
- Det kan godt være, det lyder langt ude i dag, men det var noget, vi bekymrede os meget over dengang. Ankers største problem var tvivlen. Han kom altid i tvivl, siger hun.
Thomas Thurahs ny bog bygger på samtaler med næsten alle nulevende ministre i Ankers fem regeringer – historikere, familien og hans dagbøger.
Ved at sammenligne Ankers 26 håndskrevne dagbøger med hans trykte dagbøger, der udkom i tre bind i 1989 og 1990, afslører forfatteren, at Anker i nogen grad forskønnede billedet af sig selv.
Det skete ved, at han omskrev og slettede små og store passager i sine udgivne dagbøger. Hvorfor Anker gjorde det, gives der ingen forklaring på. Thomas Thurah har spurgt, men Anker husker det ganske enkelt ikke. Han fylder trods alt 90 til næste sommer og er ikke længere så sikker i sin hukommelse.
Men der er et mønster.
Anker har slettet omfattende beskrivelser fra tiden med SV-regeringen fra august 1978 til oktober 1979. Han gjorde det tilsyneladende for at sløre den ødelæggende indflydelse, som Thomas Nielsen havde på ’arbejder-bonde’ regeringen.
Sagde ja til a-våben
Og en pinlig indrømmelse af, at han i 1978, under et møde med den vesttyske kansler Helmuth Schmidt, ikke opdager, at Schmidt beder Danmark sige ja til atomvåben på dansk jord, er strøget fra de udgivne dagbøger.
Anker omskrev også historien om, at han ikke vidste, at Krag efter det danske ja til EF i oktober 1972 agtede at gå af og pege på ham som sin efterfølger.
Krag beretter nemlig i sine erindringer, at Anker var underrettet.
Måske er forklaringen, at Anker blev forelsket i sin egen myte om den jævne mand, der fik magten foræret uden at have bedt om den og uden at ane det.
Når valget stod mellem sandhed og legende, foretrak han legenden.
