Efter ophævelsen af kontanthjælpsloftet

Så meget ekstra får 'fattig-Carina' efter nytår

ny

Özlem Cekic og Joachim B.Olsen besøgte i dag B.T., hvor de fortsatte den højlydte debat om fattigdom i Danmark. (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Da SF's socialordfører, Özlem Cekic, forleden inviterede Liberal Alliances Joachim B.Olsen og enkelte pressefolk med hjem til, hvad Cekic ser som en fattig dansker, havde det en årsag.

Özlem Cekic ønskede at vise, at eksemplet Carina fra København var blevet ramt af den tidligere regerings regler om loft over, hvor meget man i alt kan få i kontanthjælp, og har endog meget svært ved at få pengene til at slå til.

Kontanthjælpsloftet er med den nye regerings første finanslov blevet ophævet, hvilket betyder, at der i fremtiden ikke vil være et samlet loft for, hvor meget en person på kontanthjælp kan modtage.

Afstemning

Men Özlem Cekic ville under besøget hos den 'fattige' ikke fortælle, hvor meget mere Carina ville få udbetalt efter nytår som følge af ændringen af reglerne. Ifølge SF'eren kunne hun ikke huske det konkrete tal, selvom Joachim B.Olsen blev ved med at kræve et svar fra Özlem Cekic.

Onsdag gæstede Joachim B.Olsen og Özlem Cekic B.T. til en debat om fattigdom. Her blev Joachim B.Olsen igen ved med at kræve et svar fra Cekic om, hvor meget Carina får mere efter nytår. Her ville hun heller ikke ud med, hvor meget en kvinde som Carina med et hjemmeboende barn får ekstra om måneden som følge af fjernelsen af kontanthjælpsloftet.

Men bt.dk har spurgt SF´s presseafdeling om, hvor meget ekstra et eksempel som Carina vil få ekstra om måneden.

- Det er lidt svært at sige, for det afhænger af en række individuelle faktorer (hvilket også gør det lidt kompliceret når man diskuterer kontanthjælpssatser) – et skud vil lyde på ca. 500 kr. mere - men vi ved det ikke, skriver SF i en mail til B.T.

Özlem Cekic trak siden i land og undskyldte, at hun havde kaldt Carina for fattig. Forklaringen fra Özlem er, at hun ikke havde læst hendes tal ordentlig igennem, og hun beklagede brugen af Carina.

Carina, som Özlem hev frem som eksempel, ønsker ikke længere at deltage i debatten. Så det er ikke muligt at høre, om hun mener, at de ekstra penge er nok til at hæve hende fra 'fattigdom', som hun mener, at hun tilhører.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: