Pia Kjærsgaards politiske kamp har store personlige omkostninger.

Hun er blevet hadeobjekt for mange mennesker, og hendes børn Nan og Troels er også blevet mærket af det, og har i perioder lagt afstand til deres kontroversielle mor. En vanskelig situation for Pia Kjærsgaard der elsker familie-traditioner.

Troels, der arbejder med unge indvandrerdrenge som socialpædagog, undgår at blive set med hende offentligt, hvis der er risiko for at støde på en pressefotograf, han bruger et andet efternavn og har skjult for venner og bekendte, at han er søn af Dansk Folkepartis stifter.



Det fortæller han selv i Pia Kjærsgaards selvbiografi. Pia Kjærsgaard har virkelig hevet skeletterne ud af skabet, og givet ordet frit til sine børn Nan og Troels. Nan har ikke ønsket at medvirke, men det har Troels.

Han skriver:

'I skolen hørte jeg min mor blive kaldt racist og fascist af lærere og elever, og for at beskytte mig selv tog jeg et af familiens ukendte mellemnavne og holdt lav profil med slægtskabet.'

For 13-14 år siden, da Troels var blevet far, lod han en bombe sprænge, fortæller Pia Kjærsgaard. Han medelte, at han ikke ville se familien mere, for han var 'færdig med at bidrage til overfladesnakken om vind og vejr.'

Pia Kjærsgaard skriver:

'Han ville have samtaler, der turde gå tæt på - og dem tog vi så. Det var hårdt med gråd og fortvivlelse. Men det var meget givende.'

Pia Kjærsgaard erkender at hun har forsøgt at lægge låg på sine følelser, og at det har været et problem i  familien.

'Familien er kommet tættere på hinanden, og Troels har lært mig at jeg ikke skal prøve at undgå de svære, personlige følelser, som jeg livet igennem havde forsøgt at lægge låg på, fordi de truer trygheden, og fordi overfladen skulle se pæn ud,' skriver hun.

Troels fortæller i sit indlæg i bogen, at han har haft så store problemer med at være Pia Kjærsgaards søn, at han har holdt slægtskabet skjult for både venner og kærester, som er blevet set nøje an, før han har fortalt dem, hvem hans mor er. Han frygtede, at de ville slå hånden af ham, og at de skulle lære ham at kende som menneske først.

'Ellers frygtede jeg at blive stemplet som det værste af det værste. Ligesom min mor.'

Han har siddet sammen med venner og set sin mor i fjernsynet, uden at fortælle, at han var hendes søn. Mens hans venner har siddet og raset over, hvor uretfærdig de synes, hendes politik er. Og på jobbet, hvor han arbejder med unge indvandrerdrenge, har han forholdt sig tavs, når kolleger talte nedsættende om hende.

'Jeg har været på arbejde og hørt kolleger håne hende, for i den pædagogiske verden er hun manges yndlingsaversion. Jeg har tiet, fordi jeg har vidst, at det ville umuliggøre mit arbejde med indvandrerdrengene, hvis det blev afsløret.'



'Derfor undgår jeg at færdes med min mor offentligt, når der er risiko for at blive fanget af en pressefotograf. Ligesom jeg i mange år prøvede at skåne min datter for at høre fordomsfulde ord om hendes farmor. Det er prisen, jeg betaler for, at nogle holder fast i et billede af min mor, som jeg slet ikke kan genkende. Det er legalt at sige alt om hende. Og det er ikke okay.'

Pia Kjærsgaard er slet ikke som folk tror. Hun er hverken kynisk eller fremmedfjendsk, fastslår sønnen.

'Min mor bliver ofte fremstillet som kold og benhård og den rene djævel, og det er slet ikke sådan, jeg oplever hende. Tværtimod er hun det mest følsomme menneske, jeg kender. Til min mors 65 års fødselsdag kikkede en af gæsterne rundt i selskabet og sagde: 'Her er en bøsse (ham selv), en transvestit, en iransk flygtning og en jøde. Og de siger, hun har fordomme.' Selvfølgelig er hun også professionel og dygtig, men hun er ikke udspekuleret. Der er mere hjerte, end der er beregning i hendes politik.'

'Hun er topscorer hvad angår intuition og indlevelse. Følelsesmæssig intelligens. Min mor er sej. Hun har lært mig, at man skal slås for det, man tror på, ellers dør man som menneske,' skriver Troels.