Halime Oguz er byrådskandidat for SF
Halime Oguz er byrådskandidat for SF Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen

Chat med hende kl. 13

SF-politiker Halime Oguz har boet hovedparten af sit liv i Odense-ghettoen Vollsmose på Fyn. Hun er fortørnet over, at venstrefløjen ikke tør debattere ghettoerne.

- Prøv at se alle parabolerne, siger Halime Oguz og sukker let, mens hun retter sin velmanicurerede finger i retning af de fasttømrede skærme på siden af den grå boligblok.

Det 43-årige byrådskandidat for SF i Odense er for en stund tilbage mellem de store blokke i ghettoen Vollsmose, der dannede rammen om størstedelen af hendes liv, men som hun har forsvoret nogensinde at flytte tilbage til.

CHAT MED HALIME OGUZ PÅ BT.DK MANDAG KL. 13

Denne efterårssøndag skinner solen og kaster skygger efter børnene, der leger for foden af en boligblok. Selvom det var her i området, Halime Oguz trådte sine barnesko, mødte sin mand og boede med sit lille barn, føler hun sig slet ikke hjemme.

Hun har mærket livet i ghettoen på egen krop, og det vækker ikke varme minder. I et debatindlæg i Berlingske skriver hun, at der i de danske ghettoer ’opretholdes et parallelsamfund’, som er milevidt fra den danske virkelighed. Netop dét er parabolerne et godt billede på.

Læs også: Pia K. roser muslimsk SF'er: Endelig en der tør sige sandheden

- De ser ikke dansk tv. I stedet har de parabolerne, så de kan se tv fra deres hjemland. Mange af dem kender navnene på alle de største tv-stjerner fra deres hjemland og er helt opdateret på, hvad der sker i hjemlandet, men de aner ikke, hvad der sker i det danske samfund. Og når de taler sammen, er det på deres eget sprog i stedet for dansk. Ghettoerne er parallelsamfund, hvor der bliver dyrket en helt anden undertrykkende kultur end den danske, siger Halime Oguz.

CHAT MED HALIME OGUZ PÅ BT.DK MANDAG KL. 13

Og hun taler af erfaring. Som ni-årig flyttede hun til Vollsmose med sine forældre og oplevede, hvordan samhørigheden med andre med samme etniske baggrund gjorde faderen mere striks overfor datteren, der nærmede sig puberteten. Hun blev opdraget strengt og med ét formål: At blive en god hustru.

Hun måtte ikke komme med på lejrskoler, venskaber med drenge var utænkelige og fester bandlyst. Som 16-årig løj hun for første og eneste gang for sin far og fortalte ham, at hun skulle læse lektier med en veninde. I virkeligheden skulle de til fest, men pligtopfyldende som Halime Oguz var, tog hun hjem, før festen overhovedet nåede at begynde. Hun var rædselsslagen for at blive opdaget.

17IND20131115-182422-1.jpg

Blot 17 år gammel og netop færdig med 10. klasse blev Halime Oguz gift med sin syv år ældre mand af en imam, og på hendes 18 års fødselsdag blev de borgerligt viet. Ægteskabet var arrangeret, men ikke tvungent, forklarer Halime Oguz.

Han havde friet til hende, og hun havde set det som en mulighed for endelig at få lidt af den frihed, hun havde sukket efter.

- Når jeg tænker tilbage på det, så er det jo tragisk. Virkelig tragisk, for jeg var slet ikke moden til at blive gift som 17-årig. Jeg var jo slet ikke voksen. Men dengang så jeg det som en mulighed for at få lidt frihed og flytte hjemmefra, ligesom mine jævnaldrende danske venner gjorde, når de blev omkring 18. Men frihed eksisterer ikke i ghettoerne, siger Halime Oguz.

CHAT MED HALIME OGUZ PÅ BT.DK MANDAG KL. 13

I stedet for at give hende frihed var ægteskabet et fængsel, og hun var en hjemmegående, moderne version af askepot, der sled og slæbte med de praktiske ting i hjemmet. Den danske omgangskreds forsvandt, og Halime Oguz blev så isoleret fra alt, der var dansk, at hun til sidst glemte det danske sprog, hun ellers talte flydende.

Efter 10 år fik hun nok, og uddannelse blev vejen ud af ægteskabet og ghettolivet.

I dag – 10 år senere – er hun for længst flyttet ud af den omklamrende ghetto og har skabt det liv, hun drømte om, hvor friheden er i højsædet.

Hver dag pendler hun til jobbet som integrationsvejleder i Københavns Kommune, og for hende er togturen et vidunderligt frirum. Den frihed, der ikke var en del af Halime Oguz’ liv i Vollsmose, og som hun ved, at det heller ikke er for mange andre af ghettoernes beboere.

DEBAT: Har venstrefløjen været for dårlige til at debattere ghetto-problemerne? Deltag i debatten nedenfor - husk at holde en ordentlig tone i debatten.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook