Dansk Folkeparti er at sammenligne med Vogternes Råd i Iran.

Sådan mener en redaktionssekretær, der svarer til en redaktør, på Deadline på DR2 tilsyneladende.

Forud for en debat i Deadline fredag aften mellem værten Martin Krasnik og Dansk Folkepartis EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, om halal-slagtning, skrev redaktionssekretæren på DR2 følgende på Deadlines officielle profil på Facebook:

- Dansk Folkeparti vil stoppe diskrimination mod dansk kultur. Det skal fx. være forbudt at servere halalkød til alle i børnehaver eller hospitaler, og vuggestuerne skal også holde jul. I Iran har de Vogternes Råd - vi har Dansk Folkeparti. Martin Krasnik er vært, når Morten Messerschmidt gæster Deadline kl.22.30, skrev redaktionssekretæren på profilen ved 20-tiden fredag aften.

Da Morten Messerschmidt via sin rådgiver blev opmærksom på statusopdateringen på Facebook, kontaktede han Deadline-værten Martin Krasnik og forklarede, at hvis DR2 ikke havde fjernet opdateringen og beklaget den inden for en time, ville han ikke deltage i Deadline.

- Der er grænser for, hvad man skal finde sig, og der gik de langt over stregen, hvilket jeg blev rasende over, siger Morten Messerschmidt til bt.dk.

Vogternes Råd i Iran består af 12 mandlige (kvinder er forbudt i rådet), hvoraf halvdelen af jurister. Deres fornemmeste opgave er at holde øje med, at det iranske parlamentet overholder sharialovgivningen, og det kan blandt nedlægge veto mod love, som det finder, ikke overholder reglerne sharialovgivningen. 

Sharialovgivningen er kendetegnet ved at tage Koranen bogstaveligt, og det betyder, at kvinders status er hensat til objekter, som mænd i Iran kan gøre med, hvad de vil. Herudover går sharialovgivningen ind for stening af homoseksuelle, og der er benhårde straffe for f.eks. utroskab og tvyveri.

Kort efter fjernede Deadline sammenligningen mellem Vogternes Råd og Dansk Folkeparti og beklagede i stedet opdateringen på Facebook. Morten Messerschmidt var tilfreds med beklagelsen og deltog i fredagens udgave af Deadline. Men dagen derpå undrer han sig over, hvordan en chef i Danmarks Radio kan skrive sådan.

- Der er jo ikke tale om en tilfældig studentermedhjælper. Jeg synes, det er foruroligende, at en person med de holdninger kan blive have chefansvar i DR. Det er jo direkte perverst at skrive, som han gjorde, og jeg forstår ikke, hvordan man kan bruge DR´s platform på den måde, siger Morten Messerschmidt, der er tilfreds med, at værten, Martin Krasnik, undskyldte mange gange for episoden.

Vikariende chef for Deadline, Thomas Lund, beklager sammenligningen.

- Det var skrevet i spøg, og som jeg har forstået det, var det ikke meningen, at det skulle publiceres.

Så han havde bare skrevet det og ved en fejl smidt det på Facebook?

- Ja, sådan har jeg forstået det. Men uanset hvad, skulle det aldrig have været publiceret på Facebook, og det kan vi beklage, at der kom til at ske. Mit indtryk er, at Morten Messerschmidt tog i mod vores undskyldning, og der var ikke noget bagefter.

Du siger, at det var skrevet i spøg. Synes du, at opdateringen er sjov?

- Nej, det synes jeg ikke, og det skulle som sagt aldrig have været skrevet. Det har jeg talt med den pågældende medarbejder om, og det er han enig i.

Har I på baggrund af denne sag diskuteret, hvad der er i orden at skrive på jeres officielle Facebook-profil?

- Ja, det har der været en debat om, og det er blevet indskærpet, hvilke regler vi har.

Får det konsekvenser for den pågældende medarbejder?

- Nej, vi har talt om fejlen og længere er den ikke