Dronningen af kampsport, Ronda Rousey, er blevet stødt af tronen, efter at amerikanske Holly Holm sensationelt vandt på knock out i en vm-kamp i UFC.

Det var første nederlag til kampmonsteret Ronda Rousey, der har vundet sine seneste tre kampe på sammenlagt 64 sekunder i kampsporten MMA.

Holly Holm sparkede Ronda Rousey på kæben efter blot 59 sekunder af anden runde, og det rejste Rousey sig ikke fra.

Foto: PAUL CROCK
Vis mere

Foto: JOE CASTRO
Vis mere

»Jeg ville ikke vente på at blive slået ned, så jeg dansede rundt om hende og blev ved med at levere konstante slag. Hun måtte for alt i verden ikke få tid til at smadre mig ind i buret,« sagde Holly Holm efter sejren ifølge The Mirror.

Foto: PAUL CROCK
Vis mere

Foto: JOE CASTRO
Vis mere

Ronda Rousey, der for nylig er blevet skuespiller efter sin rolle i Fast and Furious 7, var hård i munden inden kampen mod Holly Holm. I en video på Instagram skrev hun:

»Uægte røv, dårlig stil, falsk respekt, falsk ydmyghed. Kælling. 'Datter af en præst' mig i røven. Jeg ser igennem din falske opførsel, og jeg kommer til at give dig en røvfuld i morgen (søndag red.) Jeg kommer virkelig til at nyde de smæk, jeg giver dig.«

Hvilket hun har måtte høre for efter det hurtige nederlag. I flere af de over 100.000 kommentarer skriver brugere hånende:

»Gør din hals stadig ondt?« og »det var vist dig, der endte med en røvfuld.«

Holly Holm, der nu er 10-0, er den første nogensinde til at vinde et vm-bælte i både boksning og MMA.

Amerikaneren sagde efter kampen, at hun ser frem til en rematch mod den detroniserede dronning.

Foto: PAUL CROCK
Vis mere

Foto: JOE CASTRO
Vis mere