Det kommer ikke bag på den tidligere fodboldlandsholdsspiller Stig Tøfting, at nogen med vilje har sat ild til hans hjem i Hørning.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det ligger nu fast, at den brand, som natten til 4. september totalskadede Stig Tøftings hjem, var påsat. Politiet har netop fået bekræftet, at der var brandbare væsker involveret, da det stråtækte hus brændte ned. En melding, som Stig Tøfting havde forudset. - Det er jo det, som politiet hele tiden har sagt til mig, så det kommer ikke som nogen overraskelse. Der har været nogen og bryde ind i mit hus, og jeg er mere interesseret i at finde ud af, hvem det er, siger han til bt.dk.
Tøffe hus
Der er gået knap to uger, siden Tøfting kom hjem til resterne af sit nedbrændte hjem i Hørning. Siden har det svirret med rygter om en eventuel ildspåsættelse, men for Tøfting er det ingen lettelse, at der nu ligger klare beviser. - Det bliver jo ikke bedre af, at det nu ligger fast, at branden er påsat. Det giver mig jo ikke mine ting tilbage, og det rejser ikke mit hus op igen. Det ændrer slet ikke noget. Det store spørgsmål er, hvem der har gjort det og hvorfor. Luksusvillaen blev i maj vurderet til 5,9 millioner kroner, men det var kun halvdelen af, hvad Tøfting havde forventet, og huset blev dermed aldrig sat til salg. Hvem der kunne have interesse i at sætte ild til millionvillaen vil han ikke kommentere på. - Jeg er jo ikke clairvoyant. Der bliver brudt ind i mit hus, alarmcentralen ringer og siger, at der har været indbrud, og det er udelukkende derfor, jeg udtaler mig om, at branden sikkert er påsat. Jeg aner ikke, hvem der har gjort det, siger han.