Østjyllands Politi offentliggør nu billedet af gerningsmanden til en voldsepisode på Telefontorvet lørdag den 8. maj i år. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Klokken 03.05 ville to århusianske kvinder på henholdsvis 21 og 22 år hæve penge fra automat. Mens kvinderne var i gang med at hæve kontanter, ankom to mænd og stillede sig tæt op bag kvinderne.

Den ene havde en aggressiv fremtoning, og kvinderne bad derfor mændene om at gå væk.

Slog med knust flaske


Det fik i stedet gerningsmanden på billedet til at slå den ene kvinde i hovedet med knytte næve, og kort efter knuste han en flaske mod en metalpæl, hvorefter han slog den anden kvinde i baghovedet med flasken.

Personen der var sammen med gerningsmanden forholdt sig passivt og deltog ikke i volden, oplyser politiet.

Den efterlyste gerningsmand beskrives som:

Mand. Cirka 30 år. Af anden etnisk oprindelse end dansk med sort kort hår. Iført mørk jakke med lynlås og mørke bukser.

Henvendelse til Østjyllands Politi på tlf. 87 31 14 48 .