Antallet af hadeforbrydelser i Danmark i 2008 er cirka fem gang højere end i 2007. PET-chef vurderer, at de nye tal giver et mere retvisende billede.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, har indsamlet indberetninger fra landets politikredse over hadeforbrydelser. Af rapporten om kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund i 2008 viser tallene en femdobling i forhold til året før.
PET-chef Jakob Scharf siger, at opgørelsen efter PET's opfattelse giver et mere dækkende og nuanceret billede af racistisk eller religiøst motiverede hændelser i Danmark end rapporten for 2007.
- Da det imidlertid er første gang, at PET kombinerer indberetningerne fra politikredsene med efterretningstjenestens egne søgninger i politiets registre, er det vanskeligt at udtale sig nærmere om udvikling og tendenser, siger Jakob Scharf.
PET har med virkning fra den 1. januar 2009 udvidet ordningen, så den nu også omfatter kriminalitet, der udspringer af andre ekstremistiske holdninger end racistiske og religiøse. I fremtiden vil der blive lagt vægt på, om det kriminelle forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.
Formålet med den nye ordning er at sikre en bredere og mere samlet kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, og at styrke efterretningstjenestens mulighed for løbende at vurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematiseret udøvelse af sådanne former for kriminalitet.
/ritzau/
Flere hadeforbrydelser i Danmark

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
kilkaya stream group placeholder
Opbrud i verden
To lande
advarer
To lande
advarer
To lande
advarer