Tre unge sad uberettiget fængslet i næsten et år for falsk anklage om voldtægt på banegården i Fredericia
Tre unge mænd er blevet tilkendt erstatning, fordi de var fængslet i næsten et år for en falsk anklage om voldtægt på banegården i Fredericia.
De tre har hver fået i underkanten af 400.000 kroner, skriver jv.dk.
En pige, der dengang var 15 år, anmeldte til politiet, at hun var blevet voldtaget på stationens toilet i september 2008.
I to omgange blev de tre unge fundet skyldige - og straffet med fængsel i henholdsvis to år og to år og tre måneder.
Men nye oplysninger rokkede alvorligt ved pigens troværdighed. Hendes samtaler med familien til en af de dømte blev i hemmelighed optaget.
Og i marts i år blev de tre på 16 og 18 år så frifundet for den alvorlige anklage.
Desuden er pigen selv blevet anklaget for falsk forklaring i retten. Denne sag kommer senere for retten.
Advokaten for den ene af de frifundne unge mænd, Mette Grith Stage, bekræfter, at Rigsadvokaten har tilkendt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et fritidsjob.
I erstatningen indgår også, at hans uddannelse er forlænget med et år.
Men advokaten vil ikke kommentere oplysninger om beløbets størrelse.
- Det er dog ikke imponerende henset til, hvad min klient og hans familie har været igennem, mener Mette Grith Stage.
Muligvis går den unge mand videre i retssystemet i et forsøg på at få forhøjet erstatningen, oplyser hun til Ritzau.
/ritzau/
Får 400.000 kroner for voldtægtsfængsling

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
falder over hele linjen
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'