Ekspert: Voldsomme metoder på opholdssted

Truede dreng med landmine

COLOMBIA-UN-LANDMINES-AWARENESS DAY

Landminer er ikke til at spøge med. Her er en minerydder igang med at lede efter de farlige landsminer i Colombia. (Foto: RAUL ARBOLEDA) Se stort billede

Opholdssted udsætter unge for torturlignende metoder, siger ekspert. Det skal få de unge på ret kø.

Opholdsstedet Herkules i Fredericia har i flere tilfælde brugt, hvad ekspert beskriver som torturlignende metoder over for utilpassede unge.

Det oplyser DR Nyheder.

I et tilfælde er en ung blevet truet med at blive sprængt i luften af en landmine og i et andet tilfælde fingerer opholdsstedet, at en finger bliver hugget af en ung og serveret for en hund som mad.

Massan Haider var som 15-årig anbragt på Herkules. Under sit ophold blev han sendt på vandretur i Sverige. Midt om natten blev han kommanderet ud i skoven af en svensk mand.

Her placerede manden Massan Haider oven på, hvad han troede var en landmine.

- Så siger han til mig: "Hvad vil du nu gøre?" Så jeg bliver bange og får tårer i øjnene. Hopper jeg af den landmine, så dør jeg. Bliver jeg stående, hvem skal så komme og hjælpe mig her, siger Massan Haider.

En af Danmarks førende jurister i anbringelser Bente Adolphsen fra Den Sociale Højskole i Aarhus er rystet over episoden.

- Selvfølgeligt er det ikke lovligt at opføre sig sådan. Men jeg er lige ved at sige, at lovgivningen nærmest ikke har tænkt, at de kunne finde på sådan noget her, siger hun til DR.

I et andet tilfælde har opholdsstedet iscenesat en biljagt for at skræmme de unge fra at stikke af. Denne episode fandt også sted i Sverige, hvor en instruktør lod som om han skød en af de unge og efterfølgende huggede hans finger af med en økse.

Fingeren var en pølse, som han - overfor den unge - fodrer sin hund med.

Herkules er et af Danmarks dyreste opholdssteder med priser på op til 150.000 kroner om måneden.

Lederen, Johnny Madsen, erkender, at det var forkert at iscenesætte et skyderi og en biljagt for at skræmme de unge.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: