Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen skriver fødselsdagshilsen til Christiania i anledning af 40 års dagen. Læs deres hilsen nederst i artiklen.
Fristaden Christiania deler vandene i befolkningen.
Der er dem, der hiver ’Bevar Christiania’-trøjen over hovedet og støtter op om hovedstadens grønne landsby, som hylder fællesskabet og friheden.
Læs de to politikeres fødselsdagshilsner til Christiania i bunden af denne artikel. Klik på billedet.
Og så er der dem, der ser christianitterne som samfundets dovne hunde, der bor gratis, og Christiana som et ynglested for kriminalitet og giver fristadens hashmarked skyld for rocker- og bandekrige. I morgen fylder Christiania 40 år, og vejen til den runde fødselsdag har været belagt med blod, bål og brand.
Uenighederne begyndte allerede inden, Christiania blev født. I 1960erne stod den gamle Bådsmandsstrædes Kasernes bygninger og voldene omkring den tomme. Naboerne fra Christianshavns slum væltede i flere omgange plankeværket for at lade deres børn lege på de grønne områder, men hver gang rejste kommunen og militæret plankeværket igen.
Plankeværket blev liggende
Men 26. september 1971 blev plankeværket liggende. Hippier fra 68er-generationen besatte de gamle kasernebygninger og byggede nye huse til et samfund med plads til fællesskabet og friheden til at gøre, hvad man ville – som at ryge hash. Netop hash har gennem tiden været centrum i et utal af politirazzier og sammenstød.
På den ene side gik politiet efter at håndhæve loven og slå ned på den enorme hashhandel, på den anden side kæmpede christianitterne for hashen.
Derfor har flammer ofte blusset højt på tv-billeder fra gadekampe i og omkring hashens hovedåre, Pusher-street. Men også kampen om brugsretten har raset i høje toner i mange år.
I 1991 krævede staten byggestop på Christiania, hvilket betød, at christianitterne ikke længere måtte bygge nye huse. Ifølge christianitterne har det været værst de seneste ti år, hvor byggestoppet er blevet håndhævet så hårdt, at christianitterne ikke kunne bygge et legehus, uden at de fik besked på at fjerne det igen.
Såkaldte folkeaktier
I februar i år stadfæstede Højesteret tilmed en dom, der betød, at christianitterne ikke længere havde brugsretten til Christiania. Men løsningen på den årelange strid er nær, for christianitterne er nemlig blevet tilbudt at købe området, bygningerne og retten til at bygge nyt for 116 mio. kr., mens de skal betale seks mio. kr. i årlig leje.
For at finansiere købet lancerer christianitterne såkaldte folkeaktier på fødselsdagen i morgen.
I anledning af den fødselsdag har B.T. bedt Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen om med hver sit udgangspunkt at skrive en hilsen til fødselaren.
