Blev advaret om at risikoen var enorm

Kaprede danskere vidste det var med livet som indsats

pirater22

Den danske familie blev taget som gidsler af somaliske pirater 24. februar. (Foto: Privat) Se stort billede

Ledende langturssejler kalder det "ren dumhed", at de danske sejlergidsler sejlede den vej, de gjorde.

Ledende langturssejler kalder det "ren dumhed", at de danske sejlergidsler sejlede den vej, de gjorde.

Allerede før de syv danske jordomsejlere fra sejlbåden ING drog ud i de piratfyldte farvande og blev taget til fange af somaliske pirater den 24. februar, blev de kraftigt advaret.

SE BILLEDERNE: Her er den kaprede familie

Det skete på et møde for langturssejlere på Sri Lanka, hvor de danske sejlere deltog. Det fortæller den hollandske sejler, René Tiemessen, der var leder af mødet til Ritzau.

- De kom til et møde, som vi holdt i Gelle på Sri Lanka. Vi advarede klart alle tilstedeværende om, at de aldrig nogensinde skulle sejle ad den rute, som de gjorde, siger René Tiemessen med henvisning til den rute, danskerne valgte.

Kapret familie fik to advarsler fra SOK

Danske gidsler kunne være reddet

Tiemessen, der er leder af TTT Thailand to Turkey Convoj, kalder det "ren dumhed" at det danske sejlerægtepar tog en så stor risiko, ved at sejle den vej som de gjorde, når de havde tre børn med om bord.

- Det er et mysterium, hvorfor de gjorde det. Vi sagde det lige ud til dem i kraftige vendinger, at de ville løbe en høj risiko. De ville risikere alt, inklusiv deres liv og alle deres ejendele.

- For mig personligt, er det uforståeligt, at de tog chancen, når de var advaret og tilmed udsatte deres børn for den fare. Det er ren dumhed, siger René Tiemessen.

Den hollandske sejler var leder af TTT-konvojen på 30 yachts, der sejlede gennem piratfarvandene og i begyndelsen af april kom sikkert til Det Røde Hav.

Før konvojen tog af sted over Det Indiske Ocean, fik den i starten af februar afslag på beskyttelse af krigsskibene i EU Navfors flåde gennem de pirat-farlige farvande. Men flåden var alligevel en stor hjælp for konvojen sammen med opdateret information.

- Vi havde ingen beskyttelse, men den internationale flåde guidede os og fortalte, hvilken rute vi skulle sejle.

- Samtidig havde vi rigtig megen information om forholdene og det gjorde, at det var muligt at gennemføre sejladsen og komme sikkert igennem, siger René Tiemessen.

Sejlruten for de 30 yachts var hemmelig, og sejlerne i konvojen trak ikke åbne spor efter sig på internettet.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: